472 / 587
460
De københavnske Gilder
og
deres Grundejendomme
Lav var altsaa et K a r i n e Gi l d e , men det havde ingen
Berøring med det senere Gilde af samme Navn i St. Nico
lai Kirke. Der er ikke bevaret nogen Lavsskraa fra gam
mel Tid for Bagerlavet.
Efter Reformationen erhvervede Bagerne Vicarer-
nes Kapitelhus ved St. Peders Kirke til deres L a v s h u s,
men de afhændede det allerede den 21. Aug. 1548 til
Universitetet, som her oprettede et Pædagogium1).
I Forbindelse med Kødmangere og Bagere kan ogsaa
nævnes det tredie store Lav, der var knyttet til Levneds
midlerne, nemlig B r y g g e r l a v e t . Som allerede tid li
gere berørt, synes dets Selvstændighed oprindelig at have
været noget indskrænket ved dets nære Tilknytning til
Kirken. Af Erik af Pommerns Brev om Lavene synes det
at fremgaa, at Bryggernæringen paa den Tid har været
forbundet med den almindelige Købmandsvirksomhed;
før 1525 er det selvstændige Bryggerlav i alt Fald op
rettet, men nogen Skraa fra den Tid kendes ikke. Kort
efter Reformationen overtog Bryggerlavet Vestfløjen af
det nedlagte Graabrødre Kloster som sit L a v s h u s ; det
er Matr. Nr. 78/1689 i Frimands Kvarter. Bryggerlavet
svang sig op til en høj Rang blandt Byens Lav, og Bryg-
gergaardene hørte til Byens største, rummeligste og værdi
fuldeste Ejendomme.
Læderarbejdernes Gilder var Skomagerlavet, Rem
snider- og Pungemagerlavet og Skinder- og Buntmager
lavet.
I 1374 nævnes de d a n s k e S k o m a g e r e s B o d e r
paa Nørregade, og af Jordebogen af 1377 fremgaar det,
at de omfattede to Grunde, nemlig den, som
Gotfred fra
Una
og hans Hustru
Cathrine
den 5. September 1352
havde skænket til A p o s t e l a l t r e t i Vor Frue Kirke,
og hvori der da boede Skomagere og andre Haandvær-
4)
Rørdam: Univ. Hist. IV, Nr. 26, jfr. Univ. Registr 1633,
Univ. A.