De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
465
bære hans Navn. Før Affattelsen af Jordebogen af 1620
er Lavshuset igen kommen paa Vognmandslavets Haand,
og dette beholdt det i Eje til den 26. Januar 1685, da Gæst
giver
Niels Svendsen
købte det.
Det sidste og vistnok ogsaa det yngste af de middel
alderlige københavnske Lav er det lille B a r t s k æ r l a v .
Det nævnes blandt de Lav, der i 1525 underskrev Fuld
magten om Serridslevs Indlemmelse. Dr.
Oluf Nielsen
siger, at det er stiftet 1501 og stadfæstet 1515 af Chri-
stiern II1). Den nyere Skraa af 21. August 1577 udvider
Mestrenes Antal fra
6
til 10; desuden omfatter Lavet
Bartskærsvendene2).
I Løbet af Middelalderen opnaaede Gilder og Lav,
som det vil ses af den foregaaende Fremstilling, efter-
haanden fuld Anerkendelse saavel af den gejstlige som
af den verdslige Øvrighed, og Vejen var dermed aaben
for en yderligere Udvikling. Vi ser da ogsaa, at deres Tal
efter Reformationstiden stadig er stigende, idet nye Virk
somheder opstaar, som kræver egen Skraa med særegne
Vedtægter for deres Samfunds Trivsel, eller de gamle Lav
specialiseres, idet visse Undergrupper i Erhvervene føler
sig økonomisk og talmæssigt stærke nok til at staa paa
egne Ben.
Men Øvrighedens Kontrol med Lavenes indre Liv er
i stadig Stigning. Snart nøjes man ikke med at kræve
Retten til at vælge Oldermænd og til i al Almindelighed
at godkende Skraaerne, men man øver en indgaaende
Indflydelse paa deres Bestemmelser og fastsætter hyppigt
ligefrem Priskuran ter for Lavets Præstationer og kræver,
at der i de vigtigste Lavs Bestyrelser foruden Oldermænd
J) O. Nielsen: Kbh. H. o. B. IV, p. 460.
2) K. D. II, Nr. 460.




