480 / 587
468
Overlan dbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
Skønt Krieger først døde den 21. September 1755 og
endnu i Christian VI.s Tid blev meget benyttet som Byg
mester, gik hans Navn i Tidens Løb helt i Glemme. Da
Weinwich i 1829 udgav sit lille Kunstnerleksikon, vidste
han ikke andet at meddele om ham, end at »G. (sic!)
Krieger nævnes henved Aar 1745 som magnus architec-
tonices præfectus«. Det har han fra et Kobberstik af
N. J. Schrøder, forestillende Grev Moltkes Palæ i Bred
gade, dengang Grev Danneskjold-Laur vigs »Hotel«. Her
staar nemlig: »G. Krieger Magnus Architectonices Præ
fectus invenit«, hvilket sigter til en Ombygning, som
Palæet undergik omkring 1720 under Kriegers Ledelse,
hvorved Facaden fik sit nuværende Udseende med de
morsomme og karakteristiske Vinduesindfatninger. Den
pragtfulde latinske Titel skal aahenhart være en Oversæt
telse af »Overlandbygmester«.
FREDENSBORG.
Den, der har draget Kriegers Navn frem af Forglem
melsen, er Kunsthistorikeren F. J. Meier, som i sin Bog
om Fredensborg har samlet en Del Oplysninger om Krie
gers Virksomhed, ikke blot paa Fredensborg, men ogsaa
andetsteds. Han paaviser ved Hjælp af Partikulærkas
sens Bygningsregnskaber (i Rigsarkivet), at Krieger i
1722 og følgende Aar har bygget Kirken med de to til
stødende Bygninger, som oprindelig begge var bestemt til
Orangener, Kavalerbygningen, Domestikhuset og en
Mængde mindre Bygninger paa Fredensborg; selve Slot
tet, som blev bygget i 1720—21, tilskriver han derimod
Generalbygmester Johan Conrad Ernst. Men her har han
begaaet en fundamental Fejltagelse. Det er højst besyn
derligt, at Meier, som gerne giver sig Mine af at sidde
begravet i »Dynger af ormædte Dokumenter«, og som
jævnlig citerer baade Regnskabsprotokollerne og de til
hørende Bilag, ikke har set sig bedre for. Det virkelige