484 / 587
cember fik Tømrermester Peter Basse en Regning betalt
for at have opsat Lanternen over Kuplen. Det var et
Ekstraarbejde, som var udenfor Kriegers Overslag.
Baade Regningen og Kriegers Attest viser, hvad Meier
ikke har bemærket, at Krieger fra først af havde kon
strueret Kuplen uden Lanterne. Han havde regnet med,
at Kuppelsalen, som jo har Højden af begge Slottets E ta
ger og desuden et Stokværk, som hæver sig op over
Taget, kunde faa Lys nok fra Vinduerne i dette Stok
værk. Men under Opførelsen af Kuplen er man blevet
klar over, at Lyset vilde blive for svagt og skumrings-
agtigt, hvad man let kan forestille sig, naar man tænker
sig Lanternen og Vinduerne i Kuplen tildækkede. K rie
ger manglede, saa talentfuld og virkelysten han var,
endnu i nogen Grad Erfaring. Der var ikke andet for,
end at forandre Kuplens Konstruktion. Der blev sat 4
runde og
8
halvrunde Tagvinduer i Kuplen foruden
8
»ordinære Tagvinduer«. Dertil kom saa Lanternen, som
afsluttedes med en »vælsk Hue«. Peter Basse maatte og-
saa forhøje det Stillads, som var rejst inde i Salen for den
italienske Stukkatør Brenno, der skulde dekorere Kup
len, saaledes at han med sine Svende kunde komme helt
op i »die Salette«, det firkantede Rum under Lanternen,
som var opstaaet ved Kuppeltagets Gennembrydning.
Naar man vil forestille sig Fredensborg, som Slottet
stod færdigt i 1722, maa man for det første tænke sig de
fire Fløje borte, som Eigtved har tilbygget under F re
derik V (1753—54). Dernæst maa man erindre, at det
øverste Stokværk oprindelig var en Mezzaninetage, hvor
over Taget hævede sig mere stejlt end det nuværende. For
højelsen af denne Etage er sket i 1741—42 under Thuras
Ledelse. Endelig maa det fremhæves, at Farvevirkningen
var en anden end den lysende Hvidhed, som nu kende
tegner Slottet. Det fremgaar nemlig af Regnskaberne, at
Vinduesindfatningerne blev malet med gul Okkerfarve,
4 7 2 Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar