483 / 587
Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar 4 7 1
meget yndet Motiv. De smaa Hoveder findes paa Kron
borg, Frederiksborg, Rosenborg og andre Steder. Der
kan derfor ikke godt være Tvivl om, at vi i Vinduesfron
terne paa Fredensborg har et Minde om Sparepenge.
Navnet skrives forøvrigt i Regnskaberne »Sparrepenge«,
hvilket tyder paa, at man har udtalt Ordet med Tonen
paa den sidste Del. Det stemmer godt med den Fo rk la
ring, som Dr. Francis Beckett giver i sin Bog om F re
deriksborg. Ikke blot her, men ogsaa ved Antvorskov,
Skanderborg og Haderslevhus laa der i Frederik II.s Tid
mindre Bygninger, som kaldtes »Sparepenge«, og hvis
Formaal var, at Kongen her kunde opholde sig sammen
med nogle faa gode Venner og saaledes spare Penge, da
han ikke behøvede at medføre hele den store Hofhold
ning. Bogholderen, som har ført Partikulærkamrets
Regnskab under Frederik IV, har næppe haft nogen
Anelse om Ordets Betydning; men naar han skriver det
med dobbelt rr, viser det. at han har udtalt Ordet med
kort a.
Den samlede Udgift til Slottet i 1720 var 24532 Rdl.
2 M. 5 Sk. Heri er dog indbefattet 3605 Rdl. 30 K> Sk.,
som medgik til Nedbrydningen af Sparepenge og Opbyg
gelsen af det nye Gartnerhus ved Jægerhakken, som lige
ledes blev bygget af Materialier fra Sparepenge. Her var
nemlig nok at tage af, da der foruden Hovedbygningen
laa store Staldbygninger.
I 1721 var Udgiften 22103 Rdl. 1 M. 12 Sk. Der arbej
des nu tillige paa Stalden og Remiserne, som ligger Øst
for Ridebanen. I 1722 var Udgiften endnu større, 27174
Rdl. 1 M. 7 Sk.; men det kommer af det meget indven
dige Arbejde. Hovedbygningen maa i alt væsentligt være
bleven færdig i denne Sommer, hvad man bl. a. kan slutte
deraf, at Ivrieger kun har hævet Diæter i 147 Dage, og
deri er endda medregnet hans Rejser til Frederiksborg,
hvor han skulde tilse Arbejdet i Slotshaven. Den 19. De