482 / 587
4 7 0 Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
var en Jagt- og Lystejendom, og Hovedbygningen fik en
dertil svarende Form som et stort Lysthus. Grundplanen
er omtrent kvadratisk; i Midten ligger den store Kuppel
sal, omgivet af mindre Sale og Gemakker. Det var netop
en Opgave for Hofgartner Krieger, som paa sin Rejse
maa have set, hvorledes man i Udlandet ved Opførelsen
af Landslotte og Herresæder søgte at lade Bygnings
kunst og Havekunst gaa op i en højere Enhed.
Meiers Fremstilling af Fredensborgs Bygningshistorie
trænger i det hele taget til at revideres. Dels har han
overset visse Ting af Vigtighed, dels har han ikke altid
forstaaet Betydningen af de Oplysninger, som han fandt
i Regnskaberne. Uden at fordybe mig i Enkeltheder,
som man kan finde i Meiers Bog, skal jeg gøre opmærk
som paa nogle Hovedpunkter, som er af Betydning for
en rigtig Opfattelse af Slottets Bygningshistorie.
Fredensborg blev som bekendt for en stor Del bygget
af Materialier, som kom fra Christian IV.s gamle Byg
ning »Sparepenge« ved Frederiksborg. Denne laa nemlig
i Vejen for det nye store Haveanlæg, som Frederik IV
i disse Aar lod udføre her, ligeledes under Kriegers Le
delse. I 1720 blev ikke mindre end 6882 Læs Bygnings-
materialier kørt fra Sparepenge til Østrup, næste Aar
10,888 Læs. Spørgsmaalet er nu, om Fredensborg bærer
noget Spor af, at Bygmesteren ikke har staaet frit med
Hensyn til Valget af Materialier, men har maattet be
nytte, hvad han fik til Raadighed. Hertil maa svares ja.
Det var ikke blot Mursten og Tømmer, som kom fra
Sparepenge; ogsaa Vinduesindfatningerne og andet Sten
huggerarbejde blev nedtaget og delvis benyttet paany.
Naar vi paa Fredensborg ser, at der i de trekantede Fron-
toner over Vinduerne sidder smaa Hoveder, der kigger
ligesom nysgerrigt ud af Trekantsfeltet, er det et Træk,
som er fremmed for den Bygningsstil, som raader paa
Frederik IV.s Tid. I Renæssancetiden er det derimod et