486 / 587
hans Stil. Ernst havde i sin Ungdom (i 1697) opholdt
sig et halvt Aar i Stockholm hos den berømte svenske
Bygmester Nicodemus Tessin den yngre, der havde givet
Tegning til et stort Slot, som Christian V vilde bygge i
Amalienborg Have. Der blev under Tessins Opsyn lavet
en stor Model af dette Slot, og Hensigten med Ernst’s
Rejse var, at han skulde sætte sig saa godt ind i Kon
struktionen, at han kunde føre Modellen til København
og stille den op igen der. Dette lykkedes ogsaa, men
mere kom der ikke ud af Kongens Byggeplaner. Hvad
Ernst senere har bygget i København, viser, hvor stærkt
han er paavirket af sin svenske Læremester. Selv var
han ikke nogen Tessin; men hans større Bygninger,
Kancelliet og Frederiksberg Slot, viser dog en smuk og
nobel Fagadebehandling. Det var en given Sag, at denne
Stil, som havde vundet den høje Bygherres Bifald, og
saa skulde præge Fagaderne af det nye Sommerslot.
Ved de mindre Bygninger, som omgav Slottet, kunde
Krieger optræde med større Frihed. Naar de lavere
»Nebenbygninger«, som omgiver Slotsgaarden, danner en
Ottekant, er det vist Kriegers Idé, thi ottekantede Byg
ninger var hans Specialitet. Paa Ridebanen, den aabne
Plads mellem »Ottekanten« og den lange Staldbygning,
byggede han en ottekantet Pavillon, og paa den mod
satte Side af Slottet en temmelig stor ottekantet Bygning,
som blev indrettet til Menageri. Et Minde om denne
Bygning er Øen i Marmorhaven, som har bevaret den otte
kantede Form. Begge disse Bygninger tog Krieger i sam
let Entreprise; han var i det hele taget altid parat til at
overtage Entrepriser og Leverancer af Materialier og
lagde derved Grunden til sin Formue.
Paa samme Tid (1722—23) byggede Krieger, ligeledes
i samlede Entrepriser det 125 Alen lange Domestikhus
Vest for Ottekanten, Gæstgivergaarden (nuværende Store
Kro) samt et Par af de smaa Bygninger i Forgaarden,
474
Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
KØBENHAVNS
KOMMUNEZU3LIOTE', r 'n