485 / 587
Overlandbj'gmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
473
som maa have siaaet temmelig grelt til Murenes hvide
eller graa Bundfarve. Saa mærkeligt dette end maa fore
komme os, er det en Kendsgerning, at mange Bygninger
i København, ikke blot private, men ogsaa offentlige,
paa Frederik IV.s Tid var bemalede med grelle Farver.
Det saakaldte Generalkommissariat i Størrestræde (Hol
mens Kanal), som brændte i den store Brand 1795, var
malet gult overalt, hvor Sandstensornamenter traadte
frem af Murværket. Og det er sandsynligt, at ogsaa F re
deriksberg Slot har været bemalet paa lignende Maade.
I den nyeste Tid har Fagaderne igen faaet en gul Farve,
men rigtignok paa den modsatte Maade, idet Murfla
derne er gule, medens Vinduesindfatningerne har Stenens
graa Farve.
Sammen med Slottet var ogsaa de 7 Fløje blevet fær
dige, som omgiver den ottekantede Slotsgaard; men de
var dengang kun i eet Stokværk. Bygningernes nuvæ
rende Udseende skyldes Harsdorff, som i 1774, medens
Slottet var Enkedronning Juliane Maries Sommerresi
dens, satte en Etage paa de
6
Fløje og samtidig fjærnede
Portbygningen og skabte den aabne Indkørsel mellem to
smaa Pavilloner. Den 11. Oktober 1722, paa Kongens
Fødselsdag, fik Slottet sit nye Navn Fredensborg'.1).
Paa dette Tidspunkt lader Meier Generalbygmester
Ernst »forsvinde fra Scenen« og Krieger træde i hans
Sted. Som foran paavist, har Ernst aldrig optraadt paa
denne Scene; men det udelukker ikke, at Fagadebehand-
Iingen paa Slottets Hovedbygning bærer et vist Præg af
*) Navnet Fredensborg forekommer allerede i 1719, da der blev
gjort forberedende Jordarbejder og anlagt en Kalkovn, i Amtsfor
valterens Regnskaber (V. Seeger: Østrup. S. 80).
Men i lig n in g s-
regnskabet kaldes Stedet Østrup indtil 1722, da Hovedbygningen stod
færdig. Det turde altsaa have sin Rigtighed, hvad Andreas Hojer
fortæller, at Kongen holdt sin Fødselsdag der i 1722 og tillagde
Slottet Navnet Fredensborg, selv om Restemmelsen om det nye Navn
er truffet tidligere.