489 / 587
unge Officerer — og som endnu hænger i Slotsforvalte
rens Kontor. Efter 1732 skiftede Bygningen Navn, efter
at Krieger havde bygget det lange Kavalerhus, som be
grænser Ridebanen mod Syd; Bygningen ved Kirken
kaldes nu Marskalhuset. Paa et langt senere Tidspunkt,
i 1757, er ogsaa Orangeriet blevet ombygget til en »Mar
schalls Stube und andere Bequemlichkeiten«; nu kaldes
den sædvanlig Damebygningen. Den er forbundet med
Slottet ved en Løngang.
Kavalerbygningen paa Ridebanens Sydside er den sid
ste af Kriegers Bygninger paa Fredensborg. Ogsaa her
finder man morsomme Kapitæler med Elefanthoveder og
Kong Christian VI.s Navnetræk.
Der kan, som det fremgaar af det foregaaende, ikke
være Tvivl om, at Krieger er Fredensborgs virkelige og
eneste Bygmester. En anden Sag er, at man maaske ikke
helt bør afvise den gamle Tradition om, at Kongen selv
i Hovedtrækkene bestemte, hvorledes der skulde bygges.
Frederik IV.s meget forstandige og paalidelige Historie
skriver, Andreas Hojer, omtaler Fredensborg saaledes (II,
S. 108): »Zu seinem eigenen Vergnügen erbauete der
König zwischen Friederichsburg und Cronenburg ein
prächtiges Sommerhaus, mitten im Walde, wo ehemahls
Østrup lag, dessen Anlage von ihm selbst entworfen
war«. Men det er et Spørgsmaal, hvor meget man skal
lægge ind i de sidste Ord. Enhver fornuftig Bygherre
maa jo aftale med sin Architekt, hvad han ønsker byg
get, og det hænder ofte, at Bygherren har bestemte Øn
sker med Hensyn til Enkeltheder; men det forringer paa
ingen Maade Architektens Fortjeneste. Frederik IV.s In
teresse for Bygningskunst og Havekunst er sandsynlig
vis blevet vakt og næret paa de to lange Udenlandsrejser,
som han foretog i 1691—92 og 1708—09 med Italien
som Maal. Paa den første var han ogsaa i Frankrig og
maa have set Louis XIV.s lille Landslot Marly, der lige-
32
Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
477