488 / 587
476
Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
den ene til Portnerhus, den anden til Materialhestestald.
Hermed synes det oprindelige Byggeprogram at være
udtomt, og Sommeren 1724 hengik, uden at der blev be
gyndt paa nye Bygninger. Men henimod Aarets Slutning
blev der den 27. November sluttet en ny Kontrakt med
Krieger om 9 nye Bygninger. De
6
af disse er mindre
Bygninger i Forgaarden, hvoraf de to var bestemt til
Stalde, de fire til »Corps de gardes«, Vagtstuer. De tre
andre er derimod de anselige Bygninger, som begrænser
Ridebanen mod Nord, med Kirken i Midten.
Istedetfor at være »ein prächtiges Sommerhaus«, som
Frederik IV.s Historieskriver Andreas Hojer kalder det,
voksede Fredensborg efterhaanden op til at være et kon
geligt Landslot med de mange dertil hørende »Depen-
dancer«. En Slotskirke kunde altsaa heller ikke und
væres. Kriegers Kirkebygning er ret ejendommelig. Det
er nærmest en Slags Centralbygning i den hollandske
Barokstil, som Krieger gerne anvender, naar han kan gaa
sine egne Veje. Han har her ikke behøvet at tage Hen
syn til Generalbygmesterens patenterede Stil. Krieger yn
der tillige, som Fagaden af Moltkes Palæ i Bredgade
viser, en fantasifuld Ornamentik i Viriduesindfatninger
og andet Stenhuggerarbejde. I Kirken paa Fredensborg
viser det'samme sig i Kapitælerne over Fagadens Pilastre,
hvor Krieger paa en original Maade har forbundet Kon
gens Navnetræk med Elefanthoveder.
En gammel Tegning, som nylig er kommet til Natio
nalmuseet fra Ledreborgs Arkiv, viser et Orangeri paa
hver Side af Kirken. Det er maaske Kriegers første
Tegning. Men hvor meget man end i Baroktiden satte
Pris paa Symmetri, har man dog fundet, at eet Orangeri
var nok, og den østlige Bygning blev indrettet til Ka
valerhus. Saaledes er den betegnet paa de ældste P la
ner, som i 1729 blev tegnet af Lauritz Thura og hans
Kammerat Holger Rosenkrantz — begge var dengang