som efter Frederik V.s Død havde faaet Fredensborg
overladt til Sommerbolig, ønskede at kunne nyde et Maal-
tid ved Søen ligesom i fordums Dage. Dette kunde
simplest lade sig gøre ved at benytte et af de to Grotte
huse til Spisestue, og man valgte dertil den sydlige Byg
ning, det gamle Køkken, fordi den var den rummeligste.
Der kunde dækkes til 23 Personer. Den nordlige Pavillon
vedblev, som det synes, at være Kavalerhus1). Benæv
nelsen »Thepavilloner« gaar maaske tilbage til Juliane
Maries Tid. I Fredensborgs senere Glansperiode under
Christian IX blev der ogsaa ofte serveret Forfriskninger
i Pavillonen ved Søen, især naar der blev afholdt Roture.
Den nordlige Pavillon blev da benyttet til Opholdsstue
for Sluproerne.
Det er foran omtalt, at der er en vis Forbindelse mel
lem Fredensborgs Opførelse og Anlægget af Slotshaven
ved Frederiksborg, og at Krieger ogsaa her var den le
dende. Det er maaske fremmede Diplomater, der har
bragt Kongen paa den Tanke, at et regelmæssigt Have
anlæg med Kaskader vilde tage sig godt ud her. I det
mindste skriver Franskmanden Lacombe de Vrigny, som
besøgte Danmark i 1702, om Frederiksborg, at der bag
Slottet hinsides Søen er et net Parterre paa Højens Skraa-
ning; men i Baggrunden ser man en Stald og en anden
Bygning (Sparepenge), som fuldstændig ødelægger Ud
sigten. Her bliver Kongens Heste tilredne. Man siger,
at Hans Majestæt har i Sinde at lade disse Bygninger
nedrive og anlægge en Allé tværs igennem den bagved
liggende Park, hvilket kun kan gøre en meget smuk Virk
ning. Det lader altsaa til, at Kongen allerede dengang
har haft Planer om et Haveanlæg i fransk Stil af lig
nende Art som det, der nylig var anlagt ved Frederiks
berg Slot. Begge Steder bød Terrainets stærke Fald Mu-
482
Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
0 I Inventariet 1784 (i Rigsarkivet) nævnes her »det store Ge
mak« og de 2 »Retirade-Cabinetter« ved Indgangen.




