498 / 587
være blevet færdig i Slutningen af Aaret 1723. Der er
endnu bevaret smukke Interiører i mange Værelser; i
Spisesalen i øverste Etage, i de to Audiensgemakker og
i to tilstødende mindre Værelser ser man smukke Stuk
lofter af Auzonis Arbejde. Oprindelig havde Væggene i
alle de kongelige Værelser »Betrækning« af Gyldenlæder
eller Silke- og Lærredstapeter; men disse er allerede for
svundne omkring 1800. Døre og Paneler er for en stor
Del fornyede i 1841, da Slottet under Hofbygmester Jø r
gen Hansen Kochs Ledelse blev indrettet til Bolig for
Kronprins Frederik (Frederik VII), som var udnævnt til
Guvernør paa Fyn. Det var i Klassicismens Tidsalder;
men Modsætningen føles ikke stærkt, da Slottet selv er
blevet til i en Tid, da en vis klassicistisk Retning — den
foran omtalte Tessinske Stil — beherskede Bygnings
kunsten i Danmark, i hvert Fald naar det gjaldt Slots
bygninger1).
I det ydre er Slottet i Odense ganske uforandret, og
man ser, at Krieger har maattet følge den foreskrevne
Stil, som han var fortrolig med, da han jo i sin Ungdom
daglig havde haft den for Øje paa Frederiksberg. P ila
stre, som Krieger efter hollandsk Skik gerne anvender,
naar han raader sig selv, er ligesom paa Frederiksberg
banlyst. Den vandrette Inddeling er fremherskende, skønt
der ikke er anvendt horizontale Baand; det er alene den
lange Flugt af sandstensindfattede Vinduer, som frem
kalder Indtrykket af Horizontalisme. Midtpartiet er frem
hævet ved Hjørnekvadre og en stor trekantet Fronton.
Denne sidste er forøvrigt et Element, som er laant fra
den hollandske Barok; og naar Slottet i Odense ikke gør
saa italiensk et Indtryk som Frederiksberg, ligger det
486
Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
') I Teksten til de Opmaalinger af Odense Slot, som er udgivne
af Odense Bygningsskoles Elevforening, har jeg gjort nærmere Rede
for Slottets Indretning og de Omdannelser, der er sket i senere Tid.