504 / 587
492
Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
en meget uregelmæssig Mangekant, og et af dennes H jør
ner faldt netop midt paa Kirkemuren.
Ombygningen tog sin Begyndelse i Foraaret 1724.
Men Planen maa være fattet tidligere; thi i 1722 var der
gjort enkelte forberedende Skridt. Murmester Lars E rich
sen lagde i dette Aar et Fundament til Kirken i Slots
graven, altsaa udenfor den gamle Mur; ligeledes lagde
han et Fundament mellem »Kongens Cabinet og Corps
de garde«, d. v. s. udenfor Portfløjen mellem Kongefløjen
og Taarnet, saa at Fløjen ved Ombygningen kunde ryk
kes længere ud. Fløjen skulde ikke længere være P o rt
fløj; der blev nemlig samme Aar brud t en ny Port gen
nem Blaataarn, som derved fik en helt ny Funktion som
Porttaarn. Foran Taarnet opbyggede Lars Erichsen en
Vagtstue — den omtalte »Corps de garde« — og desuden
maatte han mure Bropillerne til den nye Bro. I den An
ledning blev alt Vandet i Slotsgraven udpumpet af Sol
dater. Den gamle Bro og det foran den staaende Bin
dingsværks Porthus blev fjernet, og ved samme Lejlig
hed blev Kancelliets og Rentekammerets gamle Bygning
ved Kanalen nedbrudt og Materialierne delvis anvendt til
Slottets Reparation. Udgiften hertil var ifølge Kriegers
Specifikation 1715 Rdl. Ernst havde derimod sluttet Kon
trakterne med Lars Erichsen. Der blev tillige 16. April
sluttet Kontrakt med Diderik Gercken om en stor Portal
til den nye Slotsport; men den blev først færdig flere
Aar efter.
Den 30. Oktober kunde Kongen for første Gang køre
over den nye Bro og gennem den nye Slotsport. Naar
Trap og andre Forfattere taler om Kongefamiliens »Ind
tog«, er det at tage Sagen lidt for højtidelig. Der har
næppe været Tale om andet end en almindelig Indflyt
ning efter et Sommerophold paa Frederiksbergs Slot eller
om Hjemkomsten fra den aarlige Rejse i Provinserne, som
Frederik IV foretog hvert Aar for at holde Mønstringer.