HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

I 1723 bygges der ikke noget nyt; men i 1724 bliver

der stor Travlhed med Ombygningen af de 4 Fløje. Ernst

sluttede 23. Marts Kontrakterne med de forskellige Haand-

værkere, deriblandt Pelli, som tog Murerarbejdet i En tre

prise for 7400 Rdl. Kun den, der læser Regnskaberne saa

overfladisk, at han kun ser, hvad der staar paa 1ste Side,

kan faa det Indtryk, at Pelli var den egentlige Bygmester.

Ledelsen havde han dog ikke noget at gøre med; den var

som sagt hos Ernst; men Krieger, som nu var bleven konge

lig Bygningsinspektør, blev ogsaa benyttet. Han udarbej

dede Overslagene over Maler-, Glarmester- og Smedear

bejdet; desuden benyttede han med sit sædvanlige Fo r

retningstalent Lejligheden til at skaffe sig en fordelagtig

Entreprise. Han paatog sig ved en den 20. April appro

beret Kontrakt Indkøbet af alt Tømmeret for 10,260 Rdl.

E t langt større Felt for hans Virkelyst aabnede sig

næste Aar, da det blev bestemt, at de øvrige 5 Fløje

skulde forhøjes. Blandt disse var Slottets to Hovedbyg

ninger, Kongefløjen og Riddersalsfløjen, endvidere Raad-

stuefløjen, som laa mellem Blaataarn og Riddersalsfløjen,

og en lille Mellemfløj mellem Riddersalsfløjen og Køk

kenfløjen. Denne Bygning laa i et Hjørne og havde som

Følge heraf en ganske uregelmæssig Form; mod Gaar-

den havde den kun en ganske kort Façade med 3 Vin

duer, medens Ydermuren mod Slotsgraven var meget

længere. Som den 5te Fløj nævnes selve Blaataarn, skønt

der her ikke var Tale om nogen Forhøjelse af Murene.

Det gjaldt blot om at bringe Stokværksinddelingen i Over

ensstemmelse mød de andre Fløje; der blev derfor brudt

26 nye Vinduesaabninger i de tykke Mure, hvortil Dide

rik Gercken lavede Indfatninger af Sandsten. Blaataarn

var nu ikke mere Fangetaarn, og Navnet gik over paa

det nye Fængsel, som Christian V havde ladet bygge

ved Langebro, medens det gamle Blaataarn kaldtes Slots-

taarnet.

Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar 4 9 8