503 / 587
Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
491
han foretog den omtalte »Forandring« i Slottets Konge-
fløj.
Da der kun tales om Forandringer i Dronningens,
Kronprinsens og Kronprinsessens Værelser, kan der
næppe være Tvivl om, at Anledningen har været dels
Hertuginden af Slesvig, Anna Sophie Reventlows Op
højelse til Dronning 31. Maj 1721, dels Kronprins Chri
stians Ægteskab med Prinsesse Sophie Magdalene af
Brandenburg-Culmbach 7. August samme Aar. Bilagene
til Regnskabet viser, at de fleste Penge blev anvendt til
Værelsernes indre Udstyrelse i en mere moderne Smag.
Blandt andet fik Auzoni 220 Rdl. for Stukkaturarbejde.
Dronningens Lejlighed blev udvidet ved, at der blev ind
rettet »Cabinet und Gemåcher« i Slotstaarnet (»det blaa
Taarn«). De 2 »Angebåude« har vist været ganske smaa
Tilbygninger; deres Beliggenhed fremgaar ikke af Regn
skabet.
En Ombygning af Kongefløjen har altsaa ikke fun
det Sted i 1721; den er heller ikke senere bleven helt om
bygget, men kun forhøjet, med en Etage. Der gøres i
Regnskaberne en skarp Adskillelse mellem »Die Auf-
bauung der 4 Flugeln« og »Die Verhohung der iibrigen
5 Flugeln«. Det er forholdsvis let at følge denne Sondring,
da det første Arbejde blev gjort under E rnst’s Ledelse,
det sidste under Kriegers. De 4 Fløje, som blev helt ned
brudt og opbyggede fra Grunden, var Drabantfløjen, som
laa i Kongefløjens Forlængelse mod Syd. videre mod Syd
og Vest Kirkefløjen og Køkkenfløjen, og endelig den foran
omtalte korte Fløj mellem Kongefløjen og det blaa Taarn.
Det var knap en Tredjedel af Slottet, som saaledes blev
helt ombygget, og med Undtagelse af Kirken var det
Fløje af underordnet Betydning. De har maaske været
saa brøstfældige, at de ikke kunde hjælpes med mindre
Reparationer; Kirken skæmmedes desuden af et Knæk
paa dens Ydermur. Slottets Grundplan var som bekendt