510 / 587
gen«, altsaa de to Hovedetager, være af l
1/2
Tin. Egetræ af
den udsøgte Sort, som man kaldte for »Vognskud«, med
overfalsede Rammer, ligesom paa Frederiksberg. Det
fremgaar heraf, at der baade paa Frederiksberg1) og paa
Københavns Slot har været Skydevinduer. Man kaldte
dem engelske Vinduer; men her til Landet synes denne
Mode at være kommet fra Holland. De blev, foruden af
Krieger, anvendt af den hollandske Bygmester Philip de
Lange, som man endnu kan se i det af ham opførte »Han-
senske Palæ« i Strandgade i Helsingør. De var en Tid
meget yndede i København, inen synes nu overalt at være
forsvundne. Da Slottet blev ombygget, var det endnu
noget nyt, som man ikke rigtig havde Tillid til. Krieger
maatte 27. Marts 1727 udstede en Erklæring om, at han
indestod for Rammerne, og at han, hvis Ruderne knæk
kede, selv vilde indsætte nye.
Naar det foran er sagt, at den Bygmester, som slutter
Kontrakterne og anviser Haandværkernes Regninger,
ogsaa har det kunstneriske Ansvar for vedkommende Byg
ningsværk, gælder det naturligvis i mindre Grad et Ar
bejde som Kriegers Forhøjelse af de 5 Fløje. For det før
ste forelaa der jo i Forvejen et Overslag fra E rnst’s
Haand, og han maa altsaa have planlagt Arbejdet. Og
dernæst var Opgaven i sig selv bunden, da det jo gjaldt
om at bringe de 5 Fløje i Overensstemmelse med de af
Ernst ombyggede 4 Fløje med Hensyn til Etagernes Antal
og Højde saa vel som Taghøjden. Det sidste synes for
øvrigt ikke ganske at være lykkedes, eller ogsaa er en
større Højde blevet forlangt; thi i Regnskabet for 1727
læser man om en »abermalige« eller »weitere Verhohung«
af de 4 først ombyggede Fløje.
Der er ofte blevet lamenteret over de store Udgifter
til en Ombygning, som kun forlængede Slottets Levetid
498
Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
x) Det er dog ikke sikkert, at det var paa selve Slottet: det har
maaske været i den store Havepavillon.