512 / 587
500
Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
nogle faa Aar tilbage at leve i, og at hans Efterfølger
vilde have Mod og Evne til at bygge et helt nyt Slot.
Der er iøvrigt Spor af, at Ombygningen i 1724—27
ikke var den første eller den eneste, som havde fundet
Sted under Frederik IV. I det kongelige Bibliotek findes
en Række store Tegninger og Opmaalinger af Slottet, som
er udført i 1707. Dette Aarstal findes i hvert Fald paa
een af Tegningerne. De fleste af disse historisk meget
værdifulde Tegninger er udgivne af Konservator G. G.
Andersen i hans Bog »Københavns Slot«. Men der er 2
Tegninger, som han ikke har medtaget, men som netop i
denne Sammenhæng har en særlig Interesse. Det er nem
lig ikke Opmaalinger, men en Rest af et Projekt til Om
bygning af Riddersalsfløjen og Raadstuefløjen. Den ene
Tegning viser en Plan af en Mezzaninetage under Ridder
salen; den anden er et Snit gennem en 4 Etages Bygning,
vistnok Raadstuefløjen. Konservator Andersen har vel
ment, at Projektet ikke er kommet til Udførelse og derfor
var uden Betydning; men paa et af Christof Marselis’s
Prospekter fra 1718 ser man baade Raadstue- og Ridder
salsfløjen som 4 Etages Bygninger med lavt Tag, medens
de tidligere var i
2
Etager med et højt Tag. Der kan der
for ikke godt være Tvivl om, at disse to Fløje er blevet
ombygget i 1707 eller kort efter. Krieger har i saa Fald
kun behøvet at forhøje dem med een Etage.
Paa Slottet var ligesom tidligere en Etage i Konge
fløjen indrettet til Bolig for Kronprinsen; men denne fik
tillige, i de samme Aar som Slottet blev ombygget, ind
rettet sig en mere privat Bolig i Hjørnestedet ved Frede-
riksholms Kanal, som senere efter gentagne Udvidelser
og Ombygninger er blevet til det nuværende Prinsens
Palæ. Anledningen kan næppe have været andet end det
mindre gode Forhold mellem Kronprinsparret og Kongen,
særlig efter at Anna Sophie var blevet kronet som Dron
ning. Thi vel var hele Kongefamilien paa en Maade hus-