517 / 587
Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
505
Fontænemester Grim, kostede 334 Rdl. Friderich Ehbisch
gjorde 2 Neptuner og 2 Sønympher til Udsmykning af
Fontænerne. I Havens Midtpunkt rejste Krieger i 1723
en af de sædvanlige ottekantede Pavilloner, gennem hvis
Døre man kunde se alle Fontænerne. Til Pavillonen slut
tede sig, ligesom paa Frederiksberg, 4 Hjørnekabinetter,
og Gercken maatte ogsaa her levere 4 Marmorkaminer;
men hele Udgiften blev dog kun 1829 Rdl., idet Pavillo
nen var meget mindre end den paa Frederiksberg. Ende
lig byggede Krieger et lille »Orangeri«, vistnok et alm in
deligt Væksthus, til Prinsessen; det laa, vendt imod Syd,
for Enden af Havens Midtakse, saa at det bekvemt kunde
ses fra Pavillonen.
Et stort Arbejde var ogsaa Ombygningen af Knip
pelsbro, som Krieger i 1725 tog i Entreprise for 15,200 Rdl.
I Nordsjælland ejede Kongen den lille Lystejendom
Frydenlund. Den havde i Dronning Anna Sophies Barn
dom været hendes Faders, Storkansler Grev Conrad Re-
ventlows Sommerbolig, og hendes Moder, Sophie Amalie,
f. Hahn, boede der til sin Død i Foraaret 1722. Det var
naturligt, at Dronningen havde det smukke Sted kært;
men Hovedbygningen var uanselig, og det blev nu over
draget Krieger at bygge en ny. Han tog selv ved Kontrakt
af 20. Juli 1722 Murer- og Tømrerarbejdet i Entreprise
for 4754 Rdl., dog saaledes, at han fik en Del Materialier
leveret. Alt det indvendige Arbejde blev betalt særskilt
til Billedhugger Diderik Gercken, Maler Frederik Holm,
Stukkatøren Antonio Auzoni og flere Haandværkere, og
Bygningen med det tilhørende Haveanlæg kom til at staa
Kongen i over 12,500 Rdl.
Frydenlund indtager en meget mærkelig Plads i
Kriegers Produktion. I Kontrakten kaldes Bygningen for
et Lysthus, og Typen var ogsaa ganske den samme som
i de foran omtalte ottekantede Lysthuse. Men det var
rigtignok et meget stort Lysthus, og det kaldes da ogsaa