522 / 587
naar det saa ofte lykkedes ham at fremskaffe billige Til
bud, laa det uden Tvivl deri, at han, som selv var udgaaet
af Haandværkerstanden, vidste, hvad man kunde forlange,
og kendte Materialiernes Pris. Det er sandsynligt, at han
i sin Ungdom har erhvervet sig nogen praktisk Øvelse i
Murerfaget, enten her hjemme eller i Holland. Vist er
det, at han ikke gik af Vejen for selv at optræde som
Murmester. Ved Opførelsen af de 9 nye Bygninger paa
Fredensborg (Kirken, Orangeriet m.
111
.) overtog han selv
Murerarbejdet og skaffede sig derved en Ekstrafortjeneste
foruden de 656 Rdl. (ca. 5 pCt. af Byggesummen), som
Kongen havde tilsagt ham i Architekthonorar.
Det var ikke underligt, at en saa virksom og dygtig
Mand maatte ende med at blive meget velhavende efter
den Tids Forhold. Hans Hustru, som var en Datter af
den bekendte Klokker Søren Matthisen og Søster til Stads-
bygmester Banner Matthisen, overlevede ham til April
1760. Skønt hun ved Mandens Død havde skiftet med
Børnene, kunde hun endnu efterlade dem over 20,000
Rdl.1).
Ægteparret Krieger havde en stor Børneflok, af hvilke
den mest bekendte er Johan Cornelius Krieger. der gjorde
en glimrende Karriere som Søofficer og endte som Vice
admiral. Den ældste Søn, Søren eller, som han selv skri
ver sig, Severin Krieger, blev uddannet som Gartner, og
Faderen sendte ham til Udlandet i 8 Aar for at lære Byg
nings- og Havekunst. Det har vel været Overlandbyg-
mesterens Haab, at Sønnen kunde afløse ham i hans Em
bede. Men Søren Krieger synes ikke at have arvet Fade
rens Dygtighed. Han drev det ikke til mere end at blive
Bygningsforvalter ved Marmorkirken. I en Ansøgning til
Overbygningsdirektionen (24. Juli 1772) har han selv
givet nogle Oplysninger om sine Livsforhold2).
510
Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
5 Hofrettens Skiftebreve i Landsarkivet.
2) Overbygningsdirektionens Ekstrakt-Protokol 1771 — 72, Nr. 325.