524 / 587
512
Bidrag til Bakkehusenes Topografi
i det nittende Aarhundrede fri Udsigt over de meget
sparsomt bebyggede Marker, der bag Sydsiden af Vester
brogades gamle lave Husrække strakte sig til Kalveboder
nes flade Strand, og her laa indtil først i Tredserne »de t
g a m l e W a l b y e B a k k e h u u s « , saaledes som det ses
paa Zweidorffs Maleri fra 1837 og paa flere andre Bil
leder. Det maa være dette Hus, som fra 1719 havde Kro
holdsbevilling, det havde ogsaa en udmærket Beliggen
hed som Bedested, selv om Konkurrencen var stor med
»Sorte Hest« og »Flaskekroen«.
Der er Grund til at mene, at Bakkehuset ikke særlig
har haft sin Næring fra de vejfarende Bønder, thi Dr.
Bobés
Liste over Ejerne fører opad i Rangstigen, indtil
Stedet i 1756 tilskødes Statsminister, Greve
Joh. Ludvig
Holstein-Ledreborg.
Ifølge Dr. Bobé var det Grevens
»Hensigt at anlægge en større Lystgaard paa Bakkehusets
-Jorder . . . og han fik som kgl. Gave flere Jordstykker,
blandt hvilke Grunden til det saakaldte Bakkehus, hvis
Bygninger Greven har tilhandlet sig og agter samme i T i
den at lade afbryde og lægge Grunden til den øvrige E jen
dom.« — Heraf lærer man, at det »Gamle Walbye Bak-
kehuus« ikke har været Ejer af Grunden, det stod paa. —
Endvidere fik Grev Holstein Skøde paa et Vænge (ca. ni
Tønder Land) i Form af en Trekant, hvis ene Side, den
sydlige, fulgte nuværende Rahbeks Allé, den anden, den
vestlige Side, begrænsedes af Pilealléen, medens den tredie
Side, der nu udgøres af Vesterbrogade, den Gang har
strakt sig mere mod Nord, i ethvert Tilfælde til Grænsen
af Slotskroens Grund, der paa vort Kort er betegnet med
Matr. Nr. 67. Naar Dr. B. afslutter sine Meddelelser med
at fastslaa, at »paa den Grund rejstes faa Aar senere det
ny Bakkehus, Livlægen Joh. J. v. Bergers Sommerhjem«,
er det ikke overbevisende; thi der er intet bekendt om
Byggearbejder paa Trekanten før langt senere og rime
ligvis først efter v. Bergers Død. (Se Dr. L. Bobé i Hist.