520 / 587
508
Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar
Kriegers Bygning er forlængst nedrevet; men den
nuværende Hovedbygning, som er opført omkring 1800,
indeholder dog et Slags Minde om den, idet Kuppelbyg
ningen mod Syd, som indeholder Havesalen, er opført paa
Fundamenterne af den indvendige Ottekant. Haven, som
delvis er bevaret, er ligeledes anlagt af Krieger. Der
skulde være to Parterrer og to Bosketter; endvidere blev
Gaarden planeret, og tilsidst blev hele Lysthaven indheg
net. Ifølge Thura stod der i Frederik IV.s Tid »adskillige
skiønne og veldannede Blye-Billeder, alle i Italien for
færdigede«; men de blev senere flyttet til Fredensborg.
Paa Vallø, som i disse Aar tilhørte Dronning Anna
Sophie, var Krieger hendes Bygmester, og der var meget
for ham at gøre. Nordfløjen, som før 1721 var et Køk
kenhus, blev i dette Aar nedbrudt, og en ny større Byg
ning blev opført i 3 Etager, af hvilke den nederste inde
holdt Slotskapellet, medens den mellemste Etage var Rid
dersal. Denne Ombygning er udførlig skildret i F. R.
Friis’s »Bidrag til dansk Kunsthistorie«, S. 260 ff. og i en
Artikel af Architekt Søren Lemche i »Aarbog for Histo
risk Samfund for Præstø Amt« 1916. Lemche var Prof.
Hans J. Holms Medhjælper ved Genopførelsen af Vallø
Slot efter Branden i 1893 og havde her Lejlighed til at
gøre flere vigtige Iagttagelser.
Der kan endnu nævnes adskillige mindre Arbejder
af Krieger fra disse Aar. I 1725 var han saaledes paa
Glausholm for at anlægge nye Kaskader1) i Stedet for de
gamle, som var anlagt i Storkanslerens Tid, og i 1726
byggede han en »Gorps de garde« ved Dronningens Gaard
i København (nu Krigsministeriets Bygning i Slotsholms-
*) Den approberede Tegning findes i Nationalmuseets Arkiv.
En ganske lignende er vedlagt Kriegers Overslag i »Kgl. Resolutioner
Bygningsvæsenet angaaende« 1721—26 (Rigsarkivet).