521 / 587
Overlandb
3
rgmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar 509
gade). Men det anførte maa være nok til at vise, hvor
omfattende hans Virksomhed som Bygmester har været
i Aarene 1720—27. Naar jeg kalder disse Aar hans travle
Aar, skal dermed ikke være sagt, at han laa paa den lade
Side i de følgende; men hans største og i kunsthistorisk
Henseende betydeligste Arbejder falder dog i de nævnte
Aar. Efter Københavns store Brand i 1728 blev der lagt
meget Beslag paa Kriegers Dygtighed og Arbejdsevne; bl.
a. medvirkede han ved Genopførelsen af Raadhuset og
Frue Kirke. Men større Nybygninger fandt ikke Sted, og
i Christian VI.s Tid træder Krieger noget tilbage for de
nye Mænd, Hausser, Thura og Eigtved.
Af det, som her er fremdraget, særlig om Fredens
borg, vil man se, at Kriegers Virksomhed som Bygmester
i kongelig Tjeneste begynder tidligere, end man før har
antaget. Kontrakterne med de Haandværkere, som byg
gede Hovedbygningen paa Fredensborg, blev sluttet 31.
Februar 1720. Fredensborg er Kriegers første større Ar
bejde som Bygmester, og det er tillige det betydeligste.
Dette Værk alene sikrer ham en Plads blandt de første
af vore Architekter i det 18de Aarhundrede. Det var et
Held for ham, at hans bedste Manddomsaar faldt i en
Tid, da Kongen, efter at hans Byggelyst i mange Aar
havde været hæmmet af den langvarige Krig, tager Op
rejsning ved at kaste sig ind i store Byggeforetagender.
Men naar Kongen betroede Krieger næsten alle Nybyg
ninger, medens Ernst overvejende har med Reparationer
og Vedligeholdelse at gøre — hvilket ganske vist gav ham
nok at bestille — er det et Vidnesbyrd om Kriegers frem
ragende og alsidige Dygtighed. Kongen fandt i ham en
Bygmester, som kunde gaa ind paa hans Idéer, der mest
kredsede om Centralbygninger efter italiensk Mønster, og
havde set sig nok om i Verden til at kunne udføre dem
paa rette Maade. Krieger synes tillige at have besiddet et
stort praktisk Kendskab til de forskellige Haandværk; og