492 / 587
oppe paa det faste Land, har haft en bedre Skæbne. Den
sydlige var oprindelig Køkken, og her fandtes 2 Anretter
borde samt
8
indmurede »Jern-fourneurs«, hvormed vel
menes smaa Bager- og Stegeovne (fourneaux). I Inven
tariet fra 1752 nævnes tillige en Vindovn paa Jernfod.
Den nordlige Bygning er paa det gamle af Holger Rosen
krans tegnede Kort betegnet som »Cavallierhaus«; og
hermed stemmer, at det i Inventariet fra 1745 kaldes for
»Damernes og Cavallerernes Spise-Gemak«. I det senere
Inventarium kaldes den for »Rosen«, hvilket udtrykker
det samme; paa alle Slottene kaldtes det Værelse, hvor
Kavalererne og Hofdamerne spiste, for Rosen. Navnet
synes at stamme fra Frederiksborg, hvor der i Loftet var
malet en Rose for at minde Damerne og Kavalererne om
Diskretion i deres Samtale. Udtrykket »sub rosa« m in
der endnu om den symbolske Betydning, som man den
gang tillagde Rosen.
Medens Køkkenbygningen kun udgør eet eneste Rum,
er der i Kavalerhuset en lille Forstue, som til højre og
venstre afsluttes med Nicher, og i Hjørnerne to ganske
smaa Kabinetter. Disse tre Rum indtager den forreste
Tredjedel af Huset; Resten er een stor Stue. I det ydre
er de to Bygninger, trods deres forskellige Bestemmelse,
ganske ens, et for Baroktiden karakteristisk Træk. For
øvrigt ved man ikke, hvorledes Krieger havde udformet
Bygningerne architektonisk; da Eremitagen i 1765 blev
erklæret for kassabel, var de to smaa Huse ogsaa meget
forfaldne, og de blev da istandsatte under Ledelse af
N. H. Jardin. Vinduesindfatninger og alt andet Stenhug
gerarbejde blev fornyet af to franske Billedhuggere,
Gouchy og Moulin, som hørte til Salys Medhjælpere; og
paa Tagene blev der opstillet Vaser, som senere er for
svundne. I Vinduesindfatningerne lægger man Mærke til,
at Ornamenterne bestaar af Muslingskaller, vistnok en
Hentydning til den Anvendelse, man nu vilde gøre af de
480
Overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers travle Aar