53 / 587
42
Det første Nationalmuseumsprojekt
gende ru inhob1) . Alt træværk var selvfølgelig fortæret,
men ogsaa kirkens og tårnets murværk var så beskadiget,
at en synsforretning af 24. juni stillede sig tvivlende over
for muligheden af en genopførelse. Menigheden var imid
lertid af modsat mening, og allerede i august forelå teg
ninger og overslag til istandsættelsen, udarbejdet af stads
bygmester Meyn. Hverken dette eller et af tømrermester
Hallander forfattet udkast blev dog til noget, da kongen
d. 27. juni 1800 bestemte, at kirken ikke skulde genrej
ses og senere ved resolution af 14. dec. 1804 nedlagde
sognet2). Forskellige forslag om anvendelsen af ruinerne
og pladsen dukkede op i pressen i den følgende tid, men
intet af dem kan dog måle sig med det, som fandtes ind
sendt til »Politievennen« for 5. juli 1806 (nr. 428), og som
sikkert for en væsentlig del skyldtes udgiveren »kom-
manderskersant og literatus« K. H. Seidelin3). Han fore
slog deri på kirkebygningens tidligere plads at opføre et
større hotel og herberg for fremmede.
Af denne snurrige plan, som efter alt at dømme er
fremsat for alvor, blev der dog ikke noget, men den har
vistnok alligevel sammen med lignende drøftelser givet
stødet til, at Kancelliet påny beskæftigede sig med løs
ningen af spørgsmålet og d. 24. dec. 1806 kom med den
indstilling, som affødte den førnævnte resolution af 9. jan
1807. I direkte følge af denne sidste lod Brandkommissio
nen d. 19. maj kirken vurdere af fire dertil udmeldte syns-
mænd, som opgjorde dens værdi således: Tårnet og koret,
som begge skulde blive stående, henholdsvis 10183 og
3520 rdl., kirken (det, som skulde blive stående) 4875 rdl.
]) Axel Linvald: Kjøbenhavns Brandforsikring 1731— 1911, s.l99ff.
3) Fr. Schiøtt: Kjøbenhavnske Nybygninger ved næstsidste Aar-
hundredskifte.
Tillægshefte til Architekten, V, 1903, s. IX—XV,
XXV—XXVI.
3)
Om ham se Axel Linvald: En Journalists Genvordigheder.
Hist. Medd. om København 2. R. I. s. 1 ff. »Om Nikolajtårn« findes
ogsaa et stykke i »Politievennen« 1807, nr. 435.