40
Det første Nationalmuseumsprojekt
ninger for staten et statsmuseum — hvilket nu efter
at professor Nyerup ha r bragt sagen på bane synes at
være blevet et offentligt ønske — kunde iværksættes«,
så at man på denne måde får forklaringen på, at Mon
rad uden samråd med de andre straks kan have sat
sig i bevægelse for at få lavet et udkast. At det med det
samme var Nikolai kirke, man vilde indrette til museum,
behøver måske ikke at betyde andet end, at det var den
Fig. 3. Tværsnit af Nikolai kirke, set mod øst.
mulighed, som uvilkårligt frembød sig, men det er på
den anden side også fristende at sætte denne omstændig
hed i forbindelse med den kendsgærning, at Danske Kan
celli kun få måneder i forvejen havde beskæftiget sig
med Nikolai kirkes ruin. Herfra vidste Monrad, som var
blandt underskriverne af indstillingen til resolutionen af
9. jan. 1807, ved hvilken brandvæsenet fik bygningen
overladt, at kirken skulde omdannes til opbevaringssted
for en væsentlig del af byens slukningsmateriel, idet det
øverste af skibets mure skulde nedrives1). Udfra denne
viden kan planen om at indrette det øvre stokværk i kir-
*) Resolutionen med de approberede tegninger blev d. 17. jan.
1807 expederet (DKanc. 2. dpt. brevbog 1807 nr. 102) fra Kancelliet
til Brandkomm issionen, men har ikke kunnet findes i dens papirer




