DET FØRSTE
NATIONALMUSEUMSPROJEKT.
Af VICTOR HERMANSEN.
N
u, da det endelig ser ud til, at det skal blive alvor
med løsningen af det ofte drøftede spørgsmål om
at sikre Nationalmuseets uerstattelige samlinger mod de
to fjender: brandfaren og pladsmangelen, som i de sidste
halvhundred å r1) stadig ha r truet dem, vil det antagelig
ikke være uden almindelig interesse at fremdrage det
første, i virkeligheden hidtil ukendte udkast til indretn in
gen af et Nationalmuseum2). Skønt det er over hundred
år gammelt, virker det forbavsende moderne ved de krav,
det stiller til den påtænkte museumsbygning. Den ud
sete bygning var nemlig blevet valgt, fordi den var både
smuk og rummelig, fordi den lå ideelt: på éngang let
tilgængelig midt i byen og dog isoleret fra andre byg
ninger, så at den i ildebrandstilfælde ikke var så stærkt
udsat for fare, og fordi den endelig lod sig indrette til sit
nye brug med den mindst mulige bekostning for staten.
*) A. F. Krieger har i sine dagbøger (VII. s. 182) under 17. sept.
1879, noteret: Vi vandre igjennem »Prindsens Palais«. Hvor skal der
blive Plads til den uhyre ethnographiske Samling? Det er brand
faren, som gjør Samlingernes Opbevarelse lier utilraadelig.
Men
hvortil ellers bruge Palaiset?
2)
Planen har ganske vist været om talt allerede i Antiqvariske
Annaler, I. 1812, s. 121, og enkelte gange senere, f. ex. af Chr. Axel
Jensen: Nationalmuseet 1807— 1907, Architekten, IX. s. 354, men
selve akterne og tegningerne har ikke været fremdraget før nu.




