Indgangen til Frederiksberg Have
33
ved Frederiks Hospital med den indvendige Karré (det
nye Kunstindustrimuseum), som skyldes Eigtved. Der
næst var der stillet ham en næsten umulig Opgave ved
Ombygningen af Sidefløjen, idet den .skulde indeholde
2 Etager og dog i det ydre være en Kopi af Orangeriet.
Fordringen herom er sikkert stillet fra højere Sted, og
det kan ikke undre os, at Løsningen ikke helt er lykke
des. Man ser straks, at Vinduerne ikke kan svare til den
virkelige Etageinddeling. De nederste Vinduer er meget
høje, og Afstanden fra dem til de smaa Mezzaninvinduer
for oven er saa ringe, at der ikke er Plads til Etageadskil
lelse og Vinduesbrystning. De øverste Vinduer overskæ
rer paa en højst betænkelig Maade Rammerne om Blin-
dingerne, og ser man nærmere til, opdager man, at den
virkelige Etageadskillelse ligger bagved den øverste Del
af de høje Vinduer. Der er her sket en Camouflage af
samme Art som den, der er omtalt i Artiklen om »Grev
Mogens Friis’s Palæ« (Bd. I, 531), hvor en Sidefløj, der
indeholder Stalde, i det ydre viser sig som en Del af en
symmetrisk inddelt Palæfaçade. En saadan Tilsløring i
Façadekompositionens Interesse er ikke sjælden i Barok-
tiden; men hos Bygmestre af Thuras og Eigtveds Rang
vil man ikke let træffe den, og man forstaar, at Thura
kun nødig har bekvemmet sig dertil. Hvilke Vanskelig
heder han havde at overvinde, forstaar man bedst, naar
man betragter Husets nordlige Façade, som vender ud
imod en lille Gaard. Her, hvor der ikke var nogen Pen
dant at tage Hensyn til, kunde Thura give Vinduerne
deres naturlige Plads, og han kunde ved at gøre Blindin-
gerne højere undgaa Overskæring af deres Rammer. De
nuværende øverste Vinduer overskærer ganske vist baade
Rammerne og Husets Hovedkrans; men her er der tyde
lig nok sket en senere Forhøjelse af Vinduerne for at
skaffe mere Lys ind i Stuerne; oprindelig har Vinduerne
været Mezzaninvinduer ligesom paa Sydsiden; ellers




