42 / 587
Indgangen til Frederiksberg Have
31
en angenem Indsigt i den store Kongl. Have, og giver en
meget smukkere Anseelse end tilforne, da Hovedbygnin
gen stod.«
Menageriet laa, som de ældre Planer viser, Syd for
Prinsens Gaard, hvor nu Haveselskabets Have er, om
trent m idt i denne. Af Partikulærkammerets Resolutions
protokol for 1754 faar vi at vide, at Branden fandt Sted
Natten mellem den 30. og 31. December 1753. Det var
Hovedbygningen, der brændte tillige med et Stykke af
Laurierhuset, som nu kaldes Orangeriet. Eigtved bort
liciterede Nedbrydningen af Resterne af Hovedbygningen
og lod opsætte et midlertidigt Plankeværk i Henhold til
en kgl. Resolution af 12. Januar 1754; men han kom ikke
til at opføre de nye Bygninger; han døde nemlig 7. Juni
samme Aar, og hans Departement blev overdraget til
Thura, som nu fik hele det kongelige Bygningsvæsen un
der sig med Titel af Generalbygmester. Overvejelserne
af, hvad der skulde bygges i Stedet for den brændte
Hovedbygning, stod paa i et Aarstid og fandt deres Af
gørelse den 22. Marts 1755 ved en kgl. Resolution paa
Bygningskommissionens Forestilling af 7. Marts. I denne
Kommission, hvor baade Thura og Eigtved havde haft
Sæde fra dens Oprettelse i 1742, var Thura nu det eneste
bygningskyndige Medlem; de andre Medlemmer var P a r
tikulærkammerets Kasserer Gabriel Linde og Kommit
teret i Rentekammeret Jacob Barchmann. Forslaget maa
saaledes i det væsentlige være Thuras. Efter Projektet
og det vedlagte Rids (som desværre ikke er bevaret) skal
der i Stedet for den afbrændte Gaard være en aaben
Plads, som mod Ridebanen aflukkes med et Stakitværk.
Til Orangehuset skal der ved Enden tilbygges et Stykke
en pavillon,
og for Symmetriens Skyld skal der ligeledes
tilbygges en Pavillon til den ligeoverfor liggende Byg
ning. Denne sidstnævnte Bygning, som er i een Etage
og af Bindingsværk, er ligeledes saa forfalden, at der