38 / 587
Indgangen til Frederiksberg Have
27
dingsværk og blev i Midten af det 18de Aarhundrede
nedrevne til Grunden, hvorefter de nuværende Bygninger
blev opført. Om Prinsens Gaard paa »Ny Amager« har
F. J. Meier givet gode Oplysninger i sin Bog om Frede
riksberg Slot. Sit Navn fik den under Christian V, da den
tilhørte Kronprins Frederik. Senere beholdt den Navnet
(»Printzenhof«) helt op til Frederik V’s Tid, selv om den
undertiden nævnes med andre Navne, som »Der Hof bey
Amack« eller — til Forskel fra det højtliggende Slot —
»Das untere Haus«. Bygningernes Beliggenhed er godt
kendt fra samtidige Planer og fra Haveplanen i Thuras
»Danske Vitruvius«. II, Tab.
66
. Ud imod Runddelen, som
dengang var Ridebane, laa Hovedbygningen, som fra
først af var i een Etage med en stor Kvist. »Den store
Sal« laa, som det var almindeligt i Baroktidens Land
steder (f. Eks. Sorgenfri) i Midten og gik op igennem
begge Etager. I 1705—06 satte Bygningsinspektør Ernst
Brandenburger en Etage paa »an beeden Seiten des
Saals«, altsaa paa begge Sider af Kvisten, saa at hele den
76 Alen lange Hovedbygning fik to Etager. Sidelængerne,
hvoraf den sydlige var et Orangeri, havde kun eet Stok
værk. Ind imod Haven var Gaarden aaben; men fra det
nordvestlige Hjørne strakte sig en Længe mod Syd, som
vistnok var Staldbygning. Alle Bygningerne var af Bin
dingsværk; men i 1698 blev de mod Gaarden malet med
rød Oliefarve og hvide Fuger »gleich wie Grundt Mauer«.
Meiers Bog gaar kun til 1706; det var hans Hensigt
at fortsætte Skildringen til 1766; men det naaede han
ikke. Det Spørgsmaal, som her behandles, kan imidlertid
oplyses ved Hjælp af Partikulærkassens Regnskaber, som
ogsaa var Meiers Hovedkilde. Desuden har vi en Kilde,
som Meier ikke kendte, nemlig et Manuskript paa Uni-
versitetsbibliotheket, hvori Thura har skildret Nordsjæl
land, som det var i Slutningen af 1750erne. Her findes