22
Frederiksberg Have og Ny Hollænderby
som vi kender. Men bruger man sine øjne godt, kan man
endnu finde ikke så få spor af det oprindelige anlæg.
Som den »publiqve promenade«, Frederik IV ønskede
anlagt, ha r haven i over
200
år spillet en ikke ringe rolle
både for Frederiksberg og for København.
EFTERSKRIFT.
Efter at foranstående var gået i trykken, er fo rfat
teren blevet gjort opmærksom på et par nye værker, der
yder en række interessante bidrag dertil. Af størst værdi
for dette spørgsmål er
Ragnar Josephsons
bog om
Tessin
den yngre i Danmark,
som ganske vender op og ned på
begreberne om bygningskunsten og dens udøvere i Dan
mark i 1700’ernes begyndelse. Efter denne bog skulde
Tessin stå bag det meste af, hvad der er bygget herhjem
me i denne tid.
Hvad Frederiksberg slot angår, er en enkelt oplys
ning af afgørende betydning for foranstående fremstil
ling, nemlig den, at Frederik IV allerede i 1696 ha r hen
vendt sig til Tessin om hjælp ved udkastet til et »maison
de plaisance« på Solbjerg bakke. Tessins korrespondance
lader ingen tvivl om, at det er denne geniale bygmester,
hvem hovedtrækkene i anlæget skyldes; derimod kan det
diskuteres, i hvor høj grad hans ideer fulgtes i detail
lerne.
Af Josephsons bog ses det, at der allerede, forinden
henvendelsen til Tessin fandt sted, var blevet udarbejdet
en plan til en ottekantet bygning på bakken, måske efter
Platens udkast; denne plan forkastede Tessin og ud a r
bejdede et nyt udkast, til hvilket han fordrede og også
fik tilsendt planer over markprofiler, vegetation m. m.
Samtidig med, at han sendte et løst udkast herned, fore-
spurgte han, om der i Danmark fandtes en mand, der
kunde udføre selve planerne. Med udkastet fulgte en




