34 / 587
Frederiksberg Have og Ny Hollænderby
2 3
nøjere udredning af enkelthederne. Hvad slottet angår,
foreslog han en bygning med to tværfløje (således som
slottet senere blev udformet) og med en rund kuppelsal
gennem to etager i midten af anlæget. Desuden skitse
rede han en anden udformning, hvorved denne sal kunde
undgås.
Der er næppe nogen tvivl om, at dette projekt er blevet
fulgt ved ombygningen af slottet i 1707—09, i hvert fald
i de store træk. Når Josephson ganske forkaster den
hidtil gældende anskuelse, at den ældste enfløjede byg
ning var i hollandsk renaissance, må bygningshistori
kerne afgøre dette. Hans formodninger, baseret på pa
rallelstudier, synes dog ikke overbevisende. Givet er
det imidlertid, at man foreløbig af en eller anden grund
har opgivet den af ham skitserede slotsbygning, der for
uden den H-formede hovedbygning skulde omfatte en
gårdsplads, omsluttet af fire særlige bygninger. Først i
1707 har man genoptaget de Tessinske planer, og det er
da rimeligt at antage, at det blev Ernst, der kom til at
føre disse ud i livet, eftersom han var den, der havde
bedst føling med Tessin.
Da Tessin kun havde et ganske flygtigt kendskab til
det terrain, hvor slot og have skulde anlægges, og af den
grund ønskede nøjere planer derover, har Scheel for
modentlig udført opmålingerne, hvoraf en enkelt plan
(plan
1
) er blevet her i landet, medens de andre sendtes
til Sverige, hvor- de senere er gået tabt.
Men hvor meget af haveplanen skyldes nu Tessin?
Det kan straks siges, at ånden deri er den svenske kunst
ners. Han har givet impulsen til anvendelsen af det kom
plicerede franske skema. Men når Josephson hævder
Dessins nære tilknytning til Le Notres stil, skal det under
streges, at man fra anden side hævder anlægets absolutte
nederlandske karakter. Desuden gengives i Josephsons
værk (bilagene 68—70) adskillige udtalelser af Tessin,