Frederiksberg Have og Ny Hollænderby
19
øen eller andebakken, og som sådan har det atter givet
navn til den sti, der fra havens nordre port fører forbi
hollænderbyens gamle vanding op til kongevejen.
Som det vil ses af plan 3, fandtes der i haven syd for
Prinsens gård et menageri med bure på begge sider af
en spejldam. Efter Scheels plan blev denne have for
længet noget mod syd, og menageriet blev flyttet til
denne udvidelse, så at det kom til at ligge omkring den
høj, hvoraf der endnu findes rester i Haveselskabets have,
og som var det gamle kaninbjerg. Derimod synes Scheels
plan ikke at være blevet fulgt i detailler, idet de arbejder
ved menageriet, der udførtes i årene 1704—05, foretoges
efter tegning af gartner H. H. Bruhn.
Dette står sikkert i forbindelse med en ændring i
menageriets art.
Det gamle menageri ved Prinsens gård synes kun
at have omfattet fredelige dyr, sjældne høns, ænder, sva
ner og duer samt hjorte og rener, selv om de sidste om
tales som »vilde dyr«. En del af disse dyr synes at have
haft vinterbure i gårdens nordfløj. Man har hidtil ment,
at der var hestestald her, men denne vides nu at have
været i en af de nordligere bygninger, og signaturen på
plan 3 tyder også mere på bure end på båse. Scheel har
da kun taget hensyn til disse dyr ved sin plan til det nye
haveanlæg. Det nye menageri, som Bruhn blev mester
for, kom derimod til at omfatte både løver, bjørne, ulve
og ræve. I hovedsagen fulgte man dog Scheels plan, der
omfattede fire vinkelbygninger omkring højen.
På et par punkter blev Scheels udkast til selve have-
anlæget ikke fulgt. De labyrintagtige anlæg i den nordlige
del blev ikke fuldført. De var beregnet på, at det gemene
folk kunde trække sig tilbage hertil, når det behagede de
høje herskaber at promenere i haven. Var denne æn
dring måske en kongelig tilkendegivelse af, at haven vir
kelig skulde være en offentlig promenade? I så fald er




