28 / 587
Frederiksberg Have og Ny Hollænderby
17
at man oprindelig slet ikke havde tænkt sig andet end
»et hus«?
Plan
4
giver også en række oplysninger om de for
skellige »lustqvartiere«, der knyttedes til det nye have
anlæg. Meier kender dem så godt som alle fra regn
skaberne, men det har været ham et stort hovedbrud at
påvise, hvor de lå.
De største fejltagelser begår han, fordi han går ud
fra som givet, at man først er begyndt på at bygge slot
t e t— i marts 1699 — og derefter har taget fat påhaven. Af
regnskaberne ved han, at de store leverancer af buske
og træer først kommer i det nye århundrede; alle have
arbejder for årene 1698—99, og det var ikke få, hen
fører han derfor til de ældre haver ved Prinsens gård.
Men disse haver kendte han heller ikke noget rigtigt til,
da han ingen planer havde over dem. Han var klar over,
at der både fandtes anlæg syd og vest for gården, men
han antager, at det største anlæg lå mod syd, og her an
bringer han da alt det, som han ikke med bestemthed
ved noget om. De mange lokaliteter, som han finder om
talt i regnskaberne for disse år, og som i virkeligheden
for en del hører den nye have til, anbringer han da langs
nuværende Pileallé helt ned til det terrain, hvor nu Søn
dermarken ligger.
Morsomt er det, at Meiers regnskabsuddrag er så
nøjagtige og pålidelige, at man gennem dem kan korri
gere hans egne fejltagelser. Mærkeligt er det, at ikke
en ganske bestemt regnskabspost har vakt hans mis
tanke om pålideligheden af det, han fremsatte. Der blev
nemlig i 1698 rejst et ni kvarter højt plankeværk omkring
haven, som Meier mente ved Prinsens gård. Men dette
plankeværk var ikke mindre end 5025 Alen langt foruden
et særligt plankeværk omkring fasanhaven. Dette burde
have vist ham, at der ikke kunde være tale om de ældre
småhaver. Det var hele det nyerhvervede areal, som blev
afgrænset.
2