32 / 587
Frederiksberg Have og
Hollænderby
2 1
omtalte kongevej er identisk med Pilealleen. Som alle
rede omtalt menes der med denne kongevej den skrå vej
fra Ladegården til Prinsens gård, som nu blev nedlagt,
men som holdt sig til langt op i 1800’erne som sti. Meier
kalder den også undertiden Prinsens vej eller blander den
virkelige og den tænkte vej sammen. Pilealleen er sik
kert først fremkommet som en forlængelse af Allégade,
da den nye Frederiksberg kirke med præste- og klokker
bolig blev opført i 1734 som afløsning for hollændernes
gamle trækirke. På kortet i Frederik V’s atlas fra 1741
er den fuldt beplantet og gennemført.
Af
3
mgre dato er også anlæget af Søndermarken.
Den omtales overhovedet ikke i Frederiksberg haves æld
ste tid. Denne sidste dannede jo også et afsluttet hele, et
regelmæssigt og symmetrisk anlæg i tidens smag, hvori
Søndermarken slet ikke passede. Sandsynligvis er den nye
Park anlagt samtidig med slottets udvidelse under Chri
stian VI i tiden 1731—40.
I det store og hele undergik Frederiksberg have kun
få ydre forandringer i 1700’erne. Omkring 1750 udvide
des terrainet syd for fasanhaven, navnlig ved at fasan
mesterens bolig stadig fik tilbygninger, og kort tid efter
inddroges hele terrainet syd derfor ned til nuværende
Roskilde landevej, heri også indbefattet nuværende Zoo
logisk have. Dette areal fik navn af »brune dyrehave«,
medens arealet mellem haven og Pilealleen kaldte »hvide
dyrehave« (den nuværende eksercerplads og tennisba
nerne). Hvorledes beplantningen har været i disse dyre
haver, vides ikke, men de store popler for enden af offi
cersskolens ridebane viser dog, at terrainet ikke har været
helt bart, således som det synes at fremgå af enkelte
planer fra denne tid.
Omkring år 1800 skiftede Frederiksberg have gan
ske karakter. Træerne fik lov at vokse frit, og kanalerne
gravedes. Efterhånden fremstod den Frederiksberg have.