27 / 587
16
Frederiksberg Have og Ny Hollænderby
der den da også huset Ny Amager og skriver
0111
det, at
det vilde være meget smukt for en privatmand. Dette
synes i ikke ringe grad at ændre det syn, man hidtil har
haft på slottet som det centrale og oprindeligste i an-
læget.
Man har hidtil ment, at kronprinsen under sit ophold
i Italien 1691—92 var blevet så begejstret for de hø jt
liggende smukke kasinoer i Frascati og Tivoli, at han
efter sin hjemkomst tumlede med planer om at bygge
noget lignende på Solbjerg bakke nær ved sin lystgård.
Dette lader sig naturligvis ikke modbevise; men udkastet
til haveanlæget og de dermed følgende nøjere oplysnin
ger om, hvilke tanker der har ligget bag, viser tydeligt,
a t det var haven, der i begyndelsen var det vigtigste.
Marsellis’ stik af Frederiksberg slot fra 1728 er med
held blevet sammenlignet med Leon Blaeu’s stik af villa
d ’Este i Tivoli (Louis Bobé: Bogen om Frederiksberg
slot), men dette Frederiksberg slot har kun lidt at gøre
med den oprindelige, enfløjede bygning, der lagdes på
Solbjerg bakke, og som fik navnet »huset Friederichs-
berg«, efter først at have været kaldt »huset Ny Amager«.
Pladsen syd for huset er da også betegnet som den,
hvor vogne og tjenere kunde opholde sig. Dette tyder
heller ikke på, at Scheel har fået direktiver for andet end
et lysthus i større stil, passende for en monark.
Det er derimod forståeligt, at dette hus’ ideelle be
liggenhed kan have vakt Frederik IV’s lyst til at skabe
noget lignende, som han havde set i Italien. Af den grund
fik da bygningen kun tre år efter sin fuldførelse den
udvidelse, der bragte ligheden med villa d ’Este. Meier
udtaler som sin formening, at hverken Frederik IV’s eller
hans første bygmester, Ernst Brandenburgs arkitektoni
ske kundskaber slog til, og at det først var, da de skolede
arkitekter Platen, Ernst og Håuser trådte til, at slottet
fik sin rette skikkelse. Var grunden ikke snarere den.