23 / 587
12
Frederiksberg Have og Ny Hollænderby
var bibeholdelsen af Bredegade, der efter den oprindelige
plan skulde have været sløjfet, samt gennemførelsen af
den nye vej nord om haven, den senere Smallegade.
Endnu var der dog en del tilbage at ordne ved jo r
derne derude; men Ladegårdens, Falkonergårdens, Kalt-
liusets og rådmand Fogs ejendomme skal ikke omtales
her, da de ikke berører anlæget af Frederiksberg have.
Det skal dog nævnes, at Scheel endnu i 1707 var virksom
med opmålingerne af disse ejendomme. Så sent som
1724 var der stadig uordnede forhold i Frederiksberg by,
idet der dette år fra regimentsskriverstuen klagedes over,
at adskillige grunde endnu ikke var bebygget, og at jo r
derne blev pløjet af uvedkommende.
Samtidig med at byen reguleredes, skabtes der også
en nyordning af vejene. Den gamle kongevej blev nu
»for alle og enhver«, og en anden gammel kongevej, der
gik fra ladegården syd om vængerne omkring Prinsens
gård (se plan 1), blev nedlagt. På samme tid anlagdes
Frederiksberg allé, om hvilken der skrives: »Dette bliver
den nye kongevej, som continuerer i lige linie til den
kommer på Storebroen« (stenbroen?).
Hvad der ved hollænderbyens regulering var opnået
til fordel for haveanlægget var inddragningen af have-
lodderne ved de tidligere gårde T, U. W og X.
Der er da heller ingen tvivl om, at haveplanen
(plan 4) allerede har foreligget før 4. august 1697 og altså
efter at først den almindelige opmåling af hele terrainet
har dannet udgangspunktet for alle reguleringsforsøg,
(plan 1) var tilendebragt. Det bekræftes også af en del
andre omstændigheder. Selve påtegningen på haveplanen
viser, at dens tilblivelse ligger mellem 13. juni (idet den
omtaler den brændte by) og 4. august (idet den frem
sætter en plan om, at der paa den brændte hollænderbys
plads skal rejses lysthuse, medens reguleringsplanen af
4. august viser, at byen skal bevares for hollænderne).