8
Frederiksberg Have og Ny Hollænderby
sammenligning mellem plan 1 og plan 4 viser, hvor ud
mærket det vanskelige terrain er blevet udnyttet til an-
læget af den have, som efter tidens smag skulde anlæg
ges efter strenge symmetriske regler.
På basis af denne opmåling udarbejdede Scheel ikke
alene den senere omtalte plan til selve havens anlæg,
men ogsaa en række detailplaner, som desværre er gået
tab t1).
En af hovedopgaverne ved det nye haveanlæg blev
at regulere hollænderbyen, fra hvilken der måtte erhver
ves en del jord.
Allerede den 4. august forelå der et forslag fra
Scheels hånd (plan 3). Det blev dog aldrig gennemført
og er måske aldrig nået længere end til rentekammerets
kontorer; men planen skal dog kortelig omtales, da ikke
blot Eberlin synes at gå ud fra, at den trådte i kraft,
men også fordi den giver en række oplysninger om går
denes ejere på denne tid. Som det fremgår af planen,
skulde der til hver daværende ejers havelod lægges
c. 10000 kvadratalen haveareal. Således skulde der på
Allégades østre side opstå 10 ejendomme. På den vestre
side kunde der kun blive 4, der havde havelodden lige
ved gården; til de andre, f. eks. til dem, der havde solgt
*) En tid lang var disse planer samlede i krigskancelliets kort
samling, hvorover der i hærens arkiv findes en registrant fra c. 1740,
der indeholder meddelelse om, at der »udi dragkisten nr. 2« lå ikke
m indre end 27 planer over slottet og dets omgivelser, haven og
hollænderbyen, og at alle disse var indleveret dertil af generalløjt
nant H. H. Scheel. De i det følgende nævnte planer kan alle kon
stateres blandt disse.
Senere blev denne samling forøget med andre planer over
Frederiksberg, som blev afleveret af generalløjtnantens søn, G. L.
Scheel; men i 1868 blev hele den store kortsamling, uvist af hvilken
grund, splittet for alle vinde, og desværre synes det, som om en
del af planerne er gået tabt i tidens løb. Om splittelsens art kan
man danne sig et begreb ved at se på de heri omtalte planers nu
værende hjemsted.




