14 / 587
Frederiksberg Have og Ny Hollænderby
3
Som et udslag af sin interesse for den nye by op
førte kongen i dens sydlige del en gård, som han skæn
kede til sine fire døtre. Her afholdt hoffet en række
amagerfester og dystløb på rendebanen øst for gården,
den nuværende runddel, der da heller ikke er rund, men
endnu den dag i dag viser rendebanens oprindelig aflange
form.
Den nye hollænderby lykkedes ikke så godt som
dens ældre slægtning på Amager.
Allerede kort tid efter dens anlæg led den betyde
ligt under svenskernes besættelse af landet og under be
lejringen af København. Hvad der var blevet ødelagt ved
denne lejlighed blev dog genopbygget, men gårdene synes
allerede på dette tidspunkt at være kommet i handelen,
så at de udstykkedes i mindre gårde, ja endogså i kvart
gårde. Dertil kom der i de følgende år misvækst, og den
ene gang efter den anden måtte regeringen give bønderne
derude skattelempelser. Forholdene bedredes ikke i Chri
stian V’s regeringstid, og det kan tydeligt ses, at regerin
gen blev mere og mere utilfreds med de uordentlige til
stande1) .
I 1689 blev derfor nedsat en kommission til under
søgelse af sagen. Denne henholdt sig til, at de privilegier,
som Christian IV i 1615 havde givet den gamle hollæn
derby på Amager, også gjaldt for den nye by. Efter disse
privilegier måtte der kun sælges jord til andre indbyg
gere i byen og ikke til fremmede. Dette forbud havde
»Nyhollænderne« overtrådt groveligt, og kommissionen
fastslog, at købene skulde gå tilbage.
Fem år efter lod regeringen udmelde 4 bønder af
Cl. hollænderby til at taksere Ny hollænderbys jorder.
Et brev fra assessor Chr. Mule viser tydeligt, hvor uord-
nede forhold de forefandt derude.
*) Byens markforhold er indgående behandlet af Rockstroh i
dette tidsskrifts 1. rk. 4. bd. p. 246 IT.
1*