13 / 587
2
Frederiksberg Have og Ny Hollænderby
under denne mangel, idet han har haft meget svært ved
at få de mange lokaliteter, som han fandt omtalt i regn
skaberne, rigtig placeret. Mange fejltagelser i hans frem
stilling af havens tilblivelse bunder heri.
I den senere tid er der imidlertid fremkommet en
række planer, der belyser forholdene på en udmærket
måde. Disse i forbindelse med en række hidtil upåagtede
aktstykker, der klargør de mål, der var sat, og de midler,
der blev anvendt ved anlæget af Frederiksberg have, gør
det ønskeligt at fremstille de begivenheder i sammen
hæng, der skabte den populære have.
Thi det ser ud, som om det ikke var Frederik IV’s
mening at bygge sig et slot på bakken og anlægge en
kongelig have derved, men derimod hans hensigt at an
lægge en offentlig promenadehave ved »Prinsens gård«
og i denne opføre en bygning på den høje banke, antage
lig kun tænkt som et lysthus.
I.
I 1651 fik Frederik III den idé at gøre Christian II’s
forsøg om med at skabe en hollænderby. Pladsen hertil
valgte han på nogle af Københavns ladegårds marker,
der var inddraget fra en tidligere bondeby Solbjerg. Her
byggedes der tyve gårde med halvdelen på hver side af
en meget bred vej, den nuværende Allégade. Gårdene
gaves til en del hollændere fra Amager, som fik skatte
friheder en række år.
Syd for byen anlagdes en trækirke (se planerne 1
og
2
) med kirkegård, hvor Haveselskabets have nu lig
ger, og i tidens løb skabtes der en bebyggelse af daglejer
huse og lignende ved den nuværende Bredegade. Medens
Frederiksberg by i sin grundplan tydeligt viser den an
lagte by med lige, regelmæssige gader, der skærer h in
anden under rette vinkler, åbenbarer Bredegade gennem
sin krogede form sin selvgroethed.