17 / 587
6
Frederiksberg Have og Ny Hollænderby
skede resultat, thi Frederik III’s brev af juni 1651 om
byens anlæg indeholdt intet forbud mod salg af jord til
fremmede.
II.
På »Prinsens gård« var livet imidlertid gået som sæd
vanlig trods de nære ulykkelige forhold. Endnu i maj
1697 havde kronprinsen efter sædvane højtideligholdt
sin faders fødselsdag herude rned en fest. Det ligger nær
at antage, at der var en nøje forbindelse mellem rege
ringens holdning over for bønderne efter branden og
kronprinsens planer, der nu tog fart. Den 29. juli tog
herskaberne tidligt på dagen ud til Amager »und hesahen
dieselhen gegend«1). Det er sikkert kronprinsen, der ved
denne lejlighed har ønsket at sætte sin fader ind i de
planer, som han måske længe havde næret.
Til gennemførelse af dem tilkaldtes kap tajn i inge
niørkorpset
Hans Heinrich Sclieel.
Denne var født i Kolding i 1668 og blev i 1689 inge-
niørvolontær efter først at have været kongelig page. Som
andre ærgærrige unge officerer søgte han ud og deltog
i felttoget i Flandern (1690—97), hvorfra han netop var
vendt tilbage, da han fik overdraget arbejdet herude.
Som grundlag for det hele foretog han en opmåling
af terrainet (plan 1).
Denne plan viser kun hollænderbyen som signatur,
medens den giver nøjagtige oplysninger om Prinsens
gård og dens haveanlæg samt om vejene der omkring.
De uskraverede dele af markerne omkring gården beteg
ner sikkert side og sumpede engstykker.
Medens Meier ha r antaget, at haveanlæget til P rin
sens gård for største delen lå syd for denne, ja strakte
sig helt ned langs nuværende Pileallé indtil Søndermar
ken, viser planen og en detailplan (plan 2), at hoved-
*) Notits i manuskript fol. nr. 62 i universitetsbiblioteket.