15 / 587
4
Frederiksberg Have og Ny Hollænderby
Assessoren meddelte, at han havde købt en ejendom
af Gerhard Hobro, men det havde ikke været ham mu
ligt at få nøjagtig underretning
0111
ejendommens stør
relse. Desuden havde han købt en part af den såkaldte
fogedgård af borgmester Anders Jacobsen; men han vid
ste, at Jacobsens søn, »Lille Peter« kaldet, også ejede en
part og nogle andre arvinger endnu en part; men ingen
af dem vidste noget om skøder og deres indhold, så han
selv, Mule, anede ikke, om han ejede K eller K gård. Han
bad derfor taksationsmændene, om de ikke, da de nu var
i gang med forretningen, vilde afmærke nøjagtig for ham,
hvor hans enge og agre lå, samt meddele ham, om der
var fremmede, der brugte noget af hans jord.
De i 1689 beordrede tilbagekøb af frasolgt jord var
altså endnu ikke ordnet, og blev det naturligvis heller
ikke. Hvorledes skulde de fattige hollændere også få råd
dertil1) .
Den 13. juni 1697 brændte en del af byen, hvad der for
øgede vanskelighederne for de ulykkelige bønder. Rege
ringen gav branden derimod en kærkommen lejlighed til
at ordne det hele spørgsmål, som den hidtil havde følt,
at den ikke rigtig magtede. Det skulde dog vise sig, at
vejen frem endnu var lang.
Til at begynde med var man meget venlig mod de
brandlidte. De fik lov til »at nyde bechnet« for k irke
dørene i København tre søndage i træk »til restitution for
erlidte skade ved ildsvåde«. Samtidig gav man dem til
ladelse til med en kollektbog at måtte »besøge godtfolk
1
staden i deres huse om hjælp til deres stads oprejsning«.
Men dermed var venligheden også forbi. I begyndel-
*) At man heller ikke hæftede sig særligt ved denne afgørelse,
ses ogsaa deraf, at man året efter nøje overvejede det tilbud, som
dr. Masius fremkom med, at opbygge en ny kirke på Ny amager
mod at få jus patronatus over den. På bøndernes bøn om at måtte
beholde den gamle kirke, blev denne dog stående.