16 / 587
Frederiksberg Have og Ny Hollænderby
5
sen af juli blev alle bønderne kaldt op i rentekammeret,
og det blev her meddelt dem, at da de stod tilbage med
deres afgifter, vel sagtens ikke kunde stille kaution og
nu ikke var i stand til at drive deres jorder efter b ran
den, kunde de ikke få lov til at beholde dem. Bønderne
svarede sindigt, at det vel ikke kunde være kongens me
ning at tage jorderne fra dem. Han kunde sikkert for
mås til at give dem nogle års skattefrihed, da de ellers
ingen udvej vidste til at ernære koner og børn.
Sagen var ikke så ganske let at ordne. Som svar
på bøndernes ansøgning blev de atter 13. juli kaldt op
i rentekammeret. Det meddeltes dem nu, at de ikke
kunde få lov til at blive på deres gamle sted, men man
vilde nok høre, hvorledes de selv mente, at regeringen
kunde hjælpe dem andre steder. Naturligvis vendte bøn
derne straks blikket mod det sted, hvorfra de kom: Ama
ger, og bad om tilladelse til, at de måtte få byen Timme-
rup. Ganske vist var denne bys jord blevet lagt ind under
GI. hollænderby; men de bad nu om, at den atter måtte
blive lagt tilbage til byen.
Svaret blev et rent afslag, der kom knap en uge
efter. Kongen ønskede ikke en sådan ordning og hen
viste til, at bønderne havde brudt de privilegier, som tid
ligere var givet dem. I denne resolution kom første gang
den tanke frem, som senere blev fulgt, nemlig at der
kunde blive udvist bønderne havepladser ved deres by,
men at de måtte opgive deres marker.
Som det fremgår af det foregående, havde man ikke
ganske opgivet den tidligere anklage for at have bort
solgt jorderne til fremmede. På den anden side kunde den
heller ikke så godt opretholdes, eftersom ikke alene enke
dronningen ejede en af gårdene derude, men også kron
prinsen umiddelbart før eller efter branden havde købt
jord fra fire gårde til fremme af sine egne planer. For
en domstol kunde sagen heller ikke føres med det øn