22 / 587
Frederiksberg Have og Ny Hollænderby
11
Sagen stod nu en tid i stampe; men den 7. juni året
efter blev bønderne kaldt op på amtsstuen. De havde
endnu i dette år fået lov til at dyrke halvdelen af jo r
derne, medens den anden halvdel var blevet udlagt til
høbjergning under ladegården. Her blev der forelagt
dem det afgørende spørgsmål, om de vilde blive boende
i byen under de nye forhold, eller om de agtede at flytte.
Men bønderne, der åbenbart endnu håbede på en gunsti
gere ordning, svarede stædigt, at de hverken kunde eller
vilde tage standpunkt, et svar, der naturligvis blev op
taget meget unådigt.
F ra omtrent samme tid må et nyt reguleringsforslag
af Scheel stamme, hvoraf der findes en kopi i det kgl.
biblioteks kortsamling. Den har fejlagtig fået påskrift
om at stamme fra 1695. I virkeligheden hører den sam
men med en skrivelse fra rentekammeret til amtmanden,
som afgik 1. september 1698. Ved denne fik bønderne
deres ældre restancer eftergivet, og dernæst foretoges ud
delingen af havejord til dem, der vilde blive, ligesom
disse fik lov til at beholde den gamle trækirke, der ellers
var bestemt til nedrivning, så at de fremtidig skulde have
hørt ind under Hvidovre.
Der havde dog allerede nu fundet en betydelig udvan
dring sted fra byen, idet den sidste fordeling kun om
fatter 25 ejere mod 43 året forud. Men heller ikke denne
regulering fuldførtes, og ved den endelige fordeling af
havelodder i 1701 var der kun 18, der forlangte fuld jord,
nemlig 12000 kvadratalen, medens 5 fik halvt så store
arealer. Af disse var 11 hollændere. Det vigtigste, denne
regulering bragte for den kommende Frederiksberg by,
*) Originalen til foranstående plan findes i nationalmuseets arkiv. I
den' store firkant, der viser det projekterede omrids af Frederiksberg
have, er skrevet fordelingen til bønderne af de med bogstaver mær
kede lodder. Bønderne nævnes ved navn, således at planen giver
udmærkede personalhistoriske oplysninger om byens ældste beboere.