2 4
Frederiksberg Have og Ny Hollænderby
der viser hans tanker angående detaillerne i anlæget, og
disse kan absolut ikke bringes i overensstemmelse med
den udformning, dette fik.
Ideen til terrasserne nord for slottet og de brede
ramper ved siderne deraf skyldes ham, det er rigtigt.
Ligeledes alleen i nord—syd, krydsende den allerede eksi
sterende i øst—vest. Men derefter bliver der ikke stort
tilbage. Tessin havde sendt en skitse til Danmark og
med denne en memorial. Den første kendes ikke mere,
hvorimod den sidste findes aftrykt i Josephsons bog (bi
lag 70), og det ses heraf, at Tessin ha r tænkt sig fire
meget store busketter »pour la promenade publique chac-
qu’un garnij de cinq fontaines«. I stedet for disse fik
haven otte busketter med hver een fontaine i midten og
mindre fontainer i gangenes sammenstødspunkter. E t
nærmere beskrevet anlæg med seks små fontainer, der
strømmer ud i en kanal, findes heller ikke, så lidt som
to busketter omgivet af palisader og beregnet til særlige
afsnit for hoffet. Josephson søger at identificere disse
sidste med de af Meier pag. 85 omtalte grotter, men dette
holder absolut ikke stik, når man gennemgår Tessins
nøjagtige udredning af enkelthederne deri. En række an
dre enkeltheder af mindre værd giver sig ikke udslag i
planen. Teatret, sneglehøjen m. m. findes heller ikke
omtalt af Tessin.
Det, der kom til at foreligge, var altså en meget
selvstændig udført haveplan i Tessins ånd og med flere
af hans ideer. Det synes mig stadig meget sandsynligt,
at Scheel kan være ophavsmanden til denne.
Endelig h a r
Fr. Weilbach
i sin bog om architekten
Lauritz Thura
bragt gode beviser for, at gårdspladsen
ved slottet først blev omgivet med murværk, da de n u
værende bygninger omkring den blev opført på Christian
VI’s tid. Den »vormauer«, som Mejer h a r antaget var
gårdspladsens indhegning, må være det murværk nord




