HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Indgangen til Frederiksberg Have

nogle Oplysninger, som er vigtige, fordi Haandskriftet er

skrevet, efter at de nye Bygninger var opført.

Baade Eigtveds og Thuras Navne er knyttet til Ombyg

ningen. F ra 1742 hørte Frederiksberg Slot til Eigtveds

Departement, idet han havde København med Frederiks

berg samt Bregentved under sig, medens Thu ra var Hof

bygmester paa det øvrige Sjælland, Laaland-Falster, Fyn

og Jylland. Det var derfor Eigtved, der maatte tage Af

fære, da det i 1744 viste sig, at den sydlige Fløj, som den-

Den sydlige Fløj, set fra Nord. Opmaaling af Einar Madvig.

gang kaldtes Laurierhuset, var saa forfalden, at det ikke

kunde nytte at reparere den, men den maatte helt om

bygges. Eigtveds Tegning, som findes imellem Bilagene

til Partikulærkassens Bygningregnskab, blev tillige med

Overslaget approberet 15. Juni 1744. Tømrermester

Pfutzner havde paataget sig at tage Opførelsen i En tre

prise for 1673 Rd. 3 M. 4 Sk. Det er et stort Held, at Teg

ningen er bevaret, da det ellers vilde være meget vanske

ligt at afgøre, i hvilken Udstrækning den nuværende Byg

ning svarer til den, som Eigtved opførte. Det viser sig,

at den vestlige Del af Facaden, hvor Haveselskabets store

Sal ligger, er ganske uforandret; i den østlige Ende, hen-

imod Pavillonen ved Indgangen, er Vinduerne forandrede;

men Inddelingen af Muren med Lisener og Blindinger er

bevaret. Det er Facaden mod Nord, altsaa mod den op

rindelige Gaard, der er Tale om; Eigtved inddelte den 60