HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Indgangen til Frederiksberg Have

ikke med Nytte kan repareres paa den, og skal efter Fo r

slaget nedrives og genopbygges ligesom Orangehuset af

»Brandmauer«. Udgifterne til denne Bygning anslaas til

2997 Rd. 5 M.

Sk.; men da det gamle Hus nok kan staa

et Aar endnu, er denne Udgift ikke opført paa Budgettet

for 1755. Derimod bevilgedes ved den nævnte Resolution

3406 Rd. 3 M. 9 Sk. »zu dem Anbau bei dem Orange-

Hause und dem gegenüber stehenden Gebäude, samt dem

Stacket-Werke als welcherhalben W ir die Zeichnungen

allergnädigst approbieren«. I Løbet af Sommeren 1755

blev saa de to Pavilloner og Gitterporten opført. Sten

huggerarbejdet blev udført af Hofstenhugger Jacob Fort-

ling, og Billedhugger Johan Friderich Hännel fik 143 Rd.

for de 4 Vaser. Den nordre Fløj, som nu er Haveinspek

tørens Bolig, blev som bestemt i Resolutionen bygget det

følgende Aar. Med Hensyn til Vaserne er der en T rad i

tion om, at de er komne fra det nedbrudte Hirschholm

Slot; men den er vist ikke rigtig. I hvert Fald er det sik

kert, at der ha r været Vaser fra Begyndelsen; men det

er naturligvis godt muligt, at de paa den Tid, da Hirsch-

holm blev nedrevet (1810), har været kassable, og at man

ha r erstattet dem med Vaser fra Hirschholm.

Af Thuras Fremstilling i Manuskriptet om Nordsjæl

land faar man det Indtryk, at han selv ha r været godt

fornøjet med Gitterporten og den »yndige og angeneme

Indsigt« i Haven, som derved opnaaedes; derimod næv

ner han ikke med et Ord Pavillonerne og den af ham

opførte Sidefløj. Det er troligt nok, at han ikke har øn

sket at tage det fulde Ansvar for disse Bygninger og helst

har set, at hans Navn ikke nævnedes i Forbindelse med

dem. For det første var han bundet ved den Fagade-

behandling, som Eigtved havde anvendt i Orangeriet,

hvilket næppe har tiltalt ham. Thu ra yndede en k ra f

tigere Udformning af Fagaderne, hvad man bedst ser ved

a t sammenligne de af ham opførte palæagtige Bygninger