Indgangen til Frederiksberg Have
35
kan man ikke tænke sig, at en Port kunde have nogen
fornuftig Anvendelse. Ikke desto mindre var der og er
endnu en Port med virkelige Portfløje, skønt dens Be
stemmelse sikkert ikke har været andet end at tilfreds
stille Tidens Fordring om »régularité« og Symmetri. Un
der dette Synspunkt maa ogsaa Indgangspartiets Kompo
sition ses. De uregelmæssig siddende Vinduer i Pavillo
nerne mod Ridebanen maa man tænke sig borte; her, paa
Indgangssiden var Symmetrien naturligvis en endnu mere
uafviselig Fordring end andetsteds. Man lægger Mærke
til, at Anslaget er kraftigere i Gitterporten med de høje
Sandstenspiller end i Pavillonerne; her spores atter For
skellen mellem de to Bygmestres Stil; ved Pavillonerne
har Thura været bunden af den Fagadebehandling, som
Eigtved havde anvendt i Orangeriet; ved Gitterporten har
han kunnet følge sin Tilbøjelighed for det pompøse og
virkningsfulde; og han har her været ledet af en rigtig
Følelse; det var jo Indkørselen til et kongeligt Slot, og
desuden krævede den store Hovedallé, som dengang
strakte sig fra Porten gennem hele Havens Længde op
til Fasangaarden, et kraftigt virkende Indgangsparti.




