Det første Nationalmuseumsprojekt
41
ken til museumssal i stedet for at nedbryde det meget vel
tænkes at være opstået hos Monrad. Men som allerede
sagt, videre end til at gøre det sandsynligt, at det er Mon
rad, der har været den egentlige ophavsmand til planen,
kan vi ikke nå.
Inden vi går over til at meddele projektet, må vi
endnu ganske kort omtale kirkens skæbne efter b ran
den1) .
Fig. 4. Plan til indretningen af underste stokværk til opbevaring
af brandredskaber.
Kun få timer efter, at branden d. 5. juni 1795 var
begyndt i Dellehaven, blev Nikolai kirkes tårn antændt,
og inden længe var »den danske reformations moder
kirke«, som heldigt havde undgået ulykken i 1728, en ry
på Rådstuearkivet. Indstillingen findes i DKanc. 2. dpt. forestillings
protokol 1807 nr. 10. — Om de nærmere vilkår, på hvilke Braud-
komm issionen erhvervede Nikolai kirke, henvises til DKanc. 2. dpt.
brevbog 1807 nr. 2297, 14/n , med bilag.
Om Nikolai kirke kan iøvrigt henvises til Chr. Axel Jensen:
S. Nicolai Kirke, Tårn og Spir (Fra Arkiv og Museum, IV, 1909— 11,
s. 586—606), sm: St. Nikolaj Kirke (Berl. Tid. 1914, 18. nov.). Adresse
avisen 1768, nr. 62; 1769 nr. 115, Njæste Skilderie af Iviøbenhavn
1808, tillæg til nr. 45, 1810 nr. 93, 1817 nr. 69, 70. (Disse sidste
henvisninger skyldes hr. underinspektør Kai C. Uldall).




