45 / 587
3 4
Indgangen til Frederiksberg Have
vilde Forhøjelsen af Blindingerne være ganske hensigts
løs. De nederste Vinduer sidder lavt, da Etagen naar helt
ned til Jorden. Her har altsaa de praktiske Hensyn været
bestemmende; men det kan ikke nægtes, at Façaden ser
alt andet end fornem ud, og Thu ra har rigtigt set, at den
sydlige Façade maatte have større Forhold, naar den
skulde hævde sig overfor Orangeriet med dets store Vin
duer. Han er derved kommet til den Løsning, som vi
endnu har for Øje, og selv om vi maa finde den besyn
derlig, næsten meningsløs, vækker den dog ikke noget
Ubehag. De fleste vil vist endog finde, at Façaden har
en egen Ynde, og Thu ra behøvede aldeles ikke at skamme
sig over sin Løsning af en særdeles vanskelig Opgave.
Den her givne Forklaring forudsætter, at der ikke
senere er sket nogen Ombygning, hvorved Etageinddelin
gen er forandret. Men herom foreligger der heller ikke
noget, og det er umuligt at tænke sig nogen anden Ind
deling, som vilde svare bedre til Vinduernes Højder og
Plads. I den tilstødende Pavillon er Inddelingen den
samme og synes ligeledes at være oprindelig. Derimod
maa vi antage en Ombygning i den sydlige Pavillon og
den tilstødende Del af Orangeriet. Eigtveds Tegning viser
jo, at hele Sidefløjen var Orangeri; hvorledes Pavillonen
oprindelig blev anvendt, vides ikke. Nu er den og den
største Del af Orangeriet delt i to Etager; men Adskillel
sen ligger lavere end i den nordlige Fløj, saa at den un
derste Etage kun kan anvendes som Kælderrum. Til Gen
gæld har Værelserne paa første Sal en bedre Loftshøjde
end i den anden Fløj.
Hvilken Vægt man i Baroktiden lagde paa en gen
nemført Symmetri, faar man et Indtryk af, naar man be
tragter Gavlene af de to Sidefløje. I Orangeriet ha r der,
som allerede omtalt, været en Port, hvad der jo kunde
være meget praktisk, naar de store Baljer med Laurbær-
og Orangetræer skulde køres ud og ind. I den anden Fløj