69 / 587
5 8
Budolphi Kloster
vilde og véd hverken ud eller ind, da Navnene er blevet
delvis ulæselige. Først efter 2K Maaneds Forløb faar de
Mod til at vove sig frem igen og afsender en ny Klage,
idet de vedlægger en Kopi af den gamle med følgende
Tilføjelse:
»Det bedes underdanigst undskyldt, at da ved et
uheld dette med alle underskrifterne blev fordærvet, og
det var umuligt i saadan Hast at faae nye Orginal, Vi
da med skamfuldhed vaave at sende en afskrift tillige
med. «
Klagen er da alene affattet af Jfr. Kragh paa »samt
lige Konventualinders og Expektantinders Vegne« til
Kongen med Bøn om at vise »Landsfaderlig Forsorg for
saa mange, tildeels svagelige Danske Fruentimmer, som
nu lever i en Ængstelig tilstand«. Først skildres der,
hvorledes den Thestrupske Familie efter Goids Død ikke
vil have noget med Klostret at gøre, da »det er erfaret,
at der hvieler Giel paa Klostret, og ingen vil være Direk-
teur, med mindre, at den Giel kunde bortfalde, og vi er
altsaa ganske uden Værge«. »Uden egen Brøde« — hed
der det videre — »har vi aldt lidt uret; thi vore Cura-
torer har opofret vores indskrænkede Formue for at
stifte godt for os i Alderdommen; men vi skulde have
frie Værelser og 30 Rdlr. aarlig. Værelserne har vi; men
maa selv holde dem vedlige med reparation og de 30
rdlr. er bleven betalt i Corant altsaa 5 Rdlr. aarlig, det
har vi Taalmodig baaret, men nu da Alderen tiltager
seer vi med Bekymring fremtiden imøde og kun Haabet
om at Deres Maiesteds Naadige Forsorg kunde giøre det
mueligt at Gielen kunde blive eftergivet kan Trøste os;
og derom vove vi allerunderdanigst at bede for ikke i
Alderdommen at tabe de Rettigheder, som er os til-
staaet.«
Dette Andragende faar da den øjeblikkelige Virk
ning, at der konstitueres en Værge for Stiftelsen, og for